Nuuk – Speciallæger i almen medicin på DIS Dronning Ingrids Sundhedscenter søger en gruppe af læger der vil indgå i en rotations-ansættelse. Vi er en klinik der er i fortsat udvikling og vi har gavn af at få kolleger der har erfaring fra andre steder. Det er vores mål at 2 speciallægestillinger er dækket af læger der er her en kort periode men kommer igen. Det er første gang vi forsøger modellen hvorfor vi ikke har erfaring.

Dette job er udløbet

Vi er en klinik med fokus på uddannelse, kompetence udvikling og en stimulerende arbejdsdag.

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, (DIH) i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 7 uddannelseslæger klinikken. Vi tilstræber at blive 10 speciallæger.

Sundhedscenteret minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages og bliver behandlet eller visiteres til DIH. Vi garanterer en udfordrende arbejdsdag der vil være udviklende og udfordrende både fagligt og personligt. En forudsætning for en god arbejdsdag er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.

Uddannelse af yngre læger. Vi er i samarbejde med DIH godkendt til uddannelse af speciallæger i almen medicin. Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelses-sekretariatet i Region Syd, Vejle. Obligatoriske kurser i introduktionsforløbet vil blive afholdt i Nuuk.

Du vil opleve at Nuuk er en moderne hovedstad midt i den storslåede grønlandske natur. Byen med dens 17.000 indbyggere giver gode rammer for både enlige, par og børnefamilier. Med gode indkøbsmuligheder, restauranter, cafeer, kultur- og sportsfaciliteter, behøver du ikke være til ekstremsport og polareventyr for at nyde din hverdag. Især børnefamilier nyder godt af de muligheder Nuuk tilbyder. Gode skoler, institutioner og korte afstande, betyder at du slipper for spildtid i trafikken og kan fokuserer på det vigtige.

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

LØN- OG ANSÆTTELSE

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Lægeforeningen.  Find din overenskomst her.

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne eller Island til Grønland, og efter endt ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.  

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem.

ANSØGNINGSFRIST: 1. september 2017

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Jesper Olesen på tlf. (+299) 53 89 03 eller på e-mail: JEOL@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på tlf. +299 34 42 15 eller på e-mail:GIJO@PEQQIK.GL

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

Ansøgningsfrist: 1. september 2017