Nuuk – Speciallæge på DIS til 3 år 3 års ansættelse som speciallæge i Almen medicin ved Sundhedscenteret i Nuuk

Dette job er udløbet

Personaleledelse vil være et tilvalg, ikke krav

Administrativt arbejde vil være et tilvalg, ikke et krav

Ansættelse på kontrakt og derfor ikke medejer af klinikken

Ansvarsområder vil være et tilvalg.

Klinik med fokus på uddannelses- og kompetenceudvikling og forskning.

Mulighed for aktiv deltagelse i udvikling af klinikken.

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, (DIH) i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 7 uddannelseslæger klinikken. Vi tilstræber, at blive 10 speciallæger og 5 uddannelseslæger

Sundhedscenteret minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages, bliver behandlet eller visiteres til DIH. Vi garanterer en udfordrende arbejdsdag der vil være udviklende både fagligt og personligt. En forudsætning for en god arbejdsdag er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.

Uddannelse af yngre læger. Vi er i samarbejde med DIH godkendt til uddannelse af speciallæger i almen medicin. Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelses-sekretariatet i Region Syd, Vejle. Obligatoriske kurser i introduktionsforløbet vil blive afholdt i Nuuk.

Du vil opleve at Nuuk er en moderne hovedstad midt i den storslåede grønlandske natur. Byen med dens 17.000 indbyggere giver gode rammer for både enlige, par og børnefamilier. Med gode indkøbsmuligheder, restauranter, cafeer, kultur- og sportsfaciliteter, behøver du ikke være til ekstremsport og polareventyr for at nyde din hverdag. Især børnefamilier nyder godt af de muligheder Nuuk tilbyder. Korte afstande, betyder at du slipper for spildtid i trafikken og kan fokusere på det vigtige.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Løn- og ansættelse

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og Lægeforeningen. Find din overenskomst her.

 

Rejse og boligforhold

Fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne eller Island til Grønland, og efter endt ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

Ansøgningsfrist: 31. Oktober 2017

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Jesper Olesen på tlf. (+299) 53 05 08 eller på e-mail: jeol@peqqik.gl

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2017