Et minde for livet! Kom til Sisimiut og vær vikar for regionslæge Vikariat som regionslæge er ledig fra 31. juli 2017 til 1. september 2017.

Dette job er udløbet

Sundhedsvæsenet i et Grønlandsk distrikt, som Sisimiut, er først og fremmest rettet mod sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Funktionerne udgår fra sygehuset og tilbydes samtlige distriktets beboere, uanset om de bor i by eller bygd. Funktionerne udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og det lokale personale, og arbejdet kræver i mange tilfælde tolkebistand. Sisimiut Sundhedscenter er en velorganiseret primærsektor sundhedsinstitution med muligheder for behandling under indlæggelse. Du vil ikke stå alene da regions sygehuset efter grønlandske forhold er stort og normeret til 5 læger, her er 3 ud af de 5 besat af fastboende læger.

Overlægerne på DIH i Nuuk og rejsende speciallæger f.eks. indenfor specialerne øjen-, ØNH- og dermatologi er tætte samarbejdspartnere.

Sisimiut er Grønlands næststørste by og byder på bedste fra hele Grønland. Den geografiske placering gør vejret stabilt og smukt, og du har ”alt efter sæsonen” mulighed for hundeslædekørsel, snescooter og sejlads. Byen har alle moderne bekvemmeligheder og der er rig mulighed for et aktivt friluftsliv. Jagt, fiskeri, langrend og alpint. Der lever alverdens fisk i farvandet, så middagen kan nemt bestå af fisk friskere end nogen fiskehandler i Danmark kan tilbyde. Af større dyr kan du blandt andet opleve hvaler, sæler, rensdyr og moskusokser.

Du kan læse mere om ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du også kan læse om organisationen og om andres oplevelser med at bo i Grønland. Hvis du har lyst til at se billeder og læse mere om Sisimiut se: http://www.greenland.com/da/destinationer/arctic-circle-region/sisimiut/

 

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen, herunder til- og fratrædelsesfrirejse, sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler.

 

Yderligere information
Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til ledende regionslæge Helle Olsen på tlf. +299 86 42 11 eller på e-mail: helo@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulenten Gitte Johnsen Lynge på telefon +299 34 42 15 eller på e-mail: gijo@peqqik.gl
For at arbejde i Grønland skal du have en dansk autorisation.
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/groenland/arbejdsophold_groenland/groenland.htm#d

Ansøgning sendes til:
Ansøgning, bilagt kopi af autorisationsbevis samt øvrige, relevante bilag bedes fremsendt til:
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Personaleadministrationen
Postboks 1230
3900 Nuuk

Eller elektronisk via “Søg her” knappen.

Bolig- reference og oplysningsskema samt MRSA erklæring. Skemaerne kan hentes direkte fra http://www.peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx?sc_lang=da-DK

Ansøgningsfrist: 25. januar 2017