Ledende overlæge – Molekylær Medicinsk Afdeling Stillingen som ledende overlæge ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH), er ledig til besættelse fra 1. maj 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet
Vi søger en visionær, åben og beslutningsdygtig leder med personlig integritet, gennemslagskraft og gerne en tydelig faglig profil inden for molekylær medicin, og kan tilbyde følgende
  • et spændende job i en afdeling, der varetager højt specialiserede molekylære analyser, diagnostik og rådgivning
  • en afdeling med omfattende forskningsaktivitet
  • en innovativ og velfungerende afdeling med et højt kvalitetsniveau for alle ydelser
  • et stærkt forskningsmiljø
  • et godt arbejdsmiljø med erfarne og stabile medarbejdere
  • en dynamisk universitetsafdeling i fortsat hurtig udvikling
  • en afdeling med mange samarbejdsflader internt og eksternt på hospitalet, regionalt, nationalt og internationalt
Om stillingen
Den ledende overlæge udgør sammen med den ledende bioanalytiker afdelingsledelsen, og har ansvar for aktivitet, økonomi, kvalitet og udvikling. Den ledende overlæge har det overordnede lægefaglige ansvar for afdelingens virksomhed. Afdelingsledelsen refererer til centerledelsen for Kræft- og Inflammationscentret, AUH.
Molekylær Medicinsk Afdeling har ca. 75 medarbejdere, hvoraf hovedparten er ansat ved Aarhus Universitet. Afdelingens medarbejdere – ud over afdelingsledelsen – udgøres af  2 overlæger, 4 ikke-lægelige professorer, 1 akademisk funktionsleder for NGS enheden,1 afdelingsbioanalytiker, 17 bioanalytikere, 2 sekretærer,  ca. 40 akademiske Phd-stud, post-docs og lektorer samt ca. 10 speciale/bachelor-studerende. Afdelingen varetager diverse molekylær medicinske opgaver, herunder sekventering af genpakker indenfor f.eks. cancer- og hjertesygdomme. Afdelingen huser Aarhus Universitetshospitals NGS (Next Generation Sequencing) driftsenhed og udbyder via denne en lang række sekventerings-services for andre afdelinger. Afdelingen driver flere core-centre og biobanker.
Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet indenfor colon-, blære- og prostatacancer samt bioinformatik.
Molekylær Medicinsk Afdeling er en universitetsafdeling med undervisnings- og forskningsforpligtelser tilknyttet Aarhus Universitet og underviser bl.a. molekylær medicin studerende på 7 semester.
Kvalifikationer
Vi søger en ledende overlæge, der er overlægekvalificeret speciallæge i klinisk biokemi med erfaring/ekspertise indenfor afdelingens fagområde. Området personlig medicin er et særligt fokus område for AUH. Der lægges vægt på ledelsesmæssig erfaring og gerne tillige en formaliseret ledelsesmæssig uddannelse. Aarhus Universitetshospital tilbyder lederuddannelse og fortsat lederudvikling. Der lægges vægt på vilje til og evner for samarbejde med medleder, medarbejdere og andre ledere i og uden for afdelingen. Endvidere lægges der vægt på, at den ledende overlæge har dokumenteret forskningsmæssig erfaring på minimum ph.d. niveau og interesse for og vilje til at understøtte et aktivt videnskabeligt miljø. Erfaring som underviser for medicinstuderende, læger og andre faggrupper vil være en fordel, og der lægges vægt på gode evner for samarbejde, beslutningsdygtighed, gennemslagskraft samt loyalitet, åbenhed og robusthed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse pr. 1. maj 2017 eller snarest derefter.
Du skal være villig til at lade dig bedømme som klinisk lektor ved Aarhus Universitet
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen, herunder funktionsbeskrivelse, kan rekvireres ved henvendelse til ledende bioanalytiker Mie Gade Farsinsen (7845 5301) eller centercheferne i Kræft og Inflammationscentret, Ulrik Tarp (7845 0151) og Henrik Bech Nielsen (7845 0150).
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for ledelse, den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.
Sammen med ansøgningen skal der fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her.
Spørgsmål til fremsendelse af ansøgning, CV, øvrige bilag og skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan rettes til centersekretær Karin Dandanell-Fridthjof, Kræft- og Inflammationscentret, tlf. 7485 0152
Ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. stiles til centerledelsen, Kræft-og Inflammationscentret og indsendes elektronisk via nedenstående link
Første ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 14.
Anden ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 17.
Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.