Ledende overlæge – Medicinsk Afdeling Regionshospital Nordjylland, Thisted

Dette job er udløbet

Visionen er, at borgeren skal være i gode hænder. Det kalder på professionalisme, kompetence, tryghed og omsorg i patientforløbene.

Til Medicinsk Afdeling søges en udviklings- og resultatorienteret ledende overlæge med faglige ambitioner, samarbejdsevner og lyst til ledelse.

Opgaven
Afdelingen er placeret i Thisted og består af Medicinsk Ambulatorium og 2 medicinske sengeafsnit på hver 20 senge. Afdelingen modtager akutte uselekterede medicinske patienter og har et tæt samarbejde med Akutmodtagelsen.

Fokus i Medicinsk Ambulatorium er på kardiologiske, lungemedicinske og endokrinologiske patienter. Det ene sengeafsnit varetager opgaver inden for neurorehabilitering og palliation, mens det andet sengeafsnit varetager opgaver vedrørende et bredt udsnit af medicinske patienter.

Den ledende overlæge har det lægelige ledelsesmæssige ansvar for afdelingen og indgår i afdelingens ledelsesteam sammen med den afsnitsledende sygeplejerske og den ledende lægesekretær.

Den ledende overlæge har, i samarbejde med afdelingens ledelsesteam, ansvaret for den samlede ledelse, drift og udvikling på afdelingen:

  • strategisk udvikling af afdelingen
  • optimal anvendelse af ressourcer
  • patientforløb og driftstilrettelæggelse
  • rammer for internt og eksternt samarbejde
  • personaleledelse
  • øj faglig kvalitet
  • udvikling, uddannelse og forskning ansvarlig for afdelingens økonomi

Der foreligger endvidere en spændende og væsentlig ledelsesopgave i at lede afdelingen sikkert gennem en aktuel udviklings- og forandringsproces.

Personen
Stillingen ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge inden for det medicinske område, og som har en bred uddannelse og erfaring. Den nye ledende overlæge skal være visionær og kunne bidrage til afdelingens videre udvikling på alle fronter.

Den ledende overlæge skal være kendt for sin faglige kompetence og samtidig have tydelig interesse for ledelse. Sygehuset er indstillet på at finansiere en eventuel ledelsesmæssig uddannelse.

Den nye ledende overlæge skal være samarbejdsorienteret og synlig og samtidig kunne motivere og inspirere medarbejderne.

Den ledende overlæge må gerne have erfaring med ressourcestyring og have interesse for kvalitetsudvikling, forskning og faglig udvikling.

Vilkår
Ansættelsen som ledende overlæge sker efter aftale vedrørende lægelige chefer. Sygehuset er indstillet på at yde gode og attraktive vilkår.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er tirsdag den 31. januar 2017 kl. 10.00.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til vicecheflæge Flemming Knudsen, telefon 40 40 33 83, lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, telefon 97 64 00 25, eller Lars Muusmann, telefon 70 11 20 22.

Se stillings- og personprofil på www.muusmann.com/stillinger.

Medicinsk Afdeling er en del af Fællesklinik Thisted. Afdelingen har årligt 4.000 akutte medicinske indlæggelser og 14.000 ambulante kontakter. Regionshospital Nordjylland dækker den nordlige del af Region Nordjylland.