Ledende overlæge – Herstedvester Fængsel – GENOPSLAG

Dette job er udløbet

Herstedvester Fængsel er Kriminalforsorgens psykiatriske specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte. Omkring 150 indsatte opholder sig i fængslet af gangen.

Til fængslet søges en ledende overlæge, der har interesse for at løfte en unik og spændende funktion på det psykiatriske område. Den ledende overlæge refererer til institutionschefen, er medlem af ledergruppen og bidrager til sammenhæng i institutionens samlede opgaveløsning.

Opgaven
Den ledende overlæge har ansvaret for ledelsen af fængslets psykolog- og psykiatergruppe og de somatiske læger – overlægen har hermed det overordnede ansvar for sundhedstjenestens samlede behandling. Herudover forestår den ledende overlæge i samarbejde med de øvrige overlæger arbejdet med udredninger og erklæringer.

Den ledende overlæges hovedopgaver:

  • Udvikle og fastholde medarbejdere og bidrage til at sikre en velfungerende og attraktiv arbejdsplads
  • Det overordnede faglige ansvar for den lægefaglige aktivitet og kvalitet indenfor diagnostik og behandling
  • Ansvaret for fængslets sundhedsfaglige forskningsaktiviteter
  • Opretholde og videreudvikle positive samspilsrelationer med alle relevante samarbejdsparter
  • Ansvaret for enhedens udmeldte driftsramme
  • Ansvaret for enhedens opgaver og udførelse, herunder sagsbehandling og øvrige klientnære opgaver

Personen
Den ledende overlæge:

  • Er speciallæge i psykiatri med højt fagligt niveau, bred klinisk erfaring og professionel tilgang til opgaven
  • Har ledelseserfaring og påtager sig lederskabet både i forhold til egne og personalets opgaver
  • Er åben, respektfuld og direkte i sin kommunikation
  • Er løsningsorienteret med fokus på helhedsforståelsen
  • Udviser imødekommenhed, lydhørhed og empati
  • Har kendskab til kvalitetsudvikling, planlægning og økonomistyring
  • Har forståelse for den politiske indvirkning på opgaveløsningen
  • Evner at opbygge relationer og sikre et godt samarbejde
  • Er rollemodel for det gode samspil og et velfungerende arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre den pågældende i forvejen er udnævnt tjenestemand. Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen, og arbejdsstedet er beliggende Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Stillingen er placeret i løngruppe 1. Der vil herudover blive optaget forhandling om et personligt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutionschef ved Herstedvester Fængsel Hanne Høegh Rasmussen, telefon. 72 55 65 04, eller hos MUUSMANN, partner Trine Schandorff, på telefon 21 14 55 86.

Se også stillings- og personprofil på www.muusmann.com eller www.kriminalforsorgen.dk

MUUSMANN vil medvirke som eksterne konsulenter under ansættelsesproceduren.

Ansøgningen
Ansøgning, CV, oplysning om forudgående erfaring, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale sendes via LINK!
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 22. marts 2017.

Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.