Introduktionsstilling til Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg

Dette job er udløbet

Om stillingen
Stillingen er klassificeret inden for ortopædisk kirurgi, og der findes godkendt uddannelsesprogram for stillingerne.

Du vil indtil videre indgå i en 7-skiftet mellemvagt med normal tjeneste og vagt på tjenestestedet til kl. 23.00.

Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, og der er i stillingerne gode muligheder for operativ oplæring i både akutte og elektive indgreb, da Regionshospitalet Viborg er et akuthospital.

Vi forventer, at du vil deltage i mindre forskningsprojekter. Vi støtter kursusdeltagelse.

Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling er placeret på et akuthospital og har et sengeafsnit med plads til i alt 31 indlagte patienter, samt et ambulatorium med ca. 22.000 besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Steen Olesen på telefon 7844 6501.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest fredag den 27. januar 2016.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.