Introduktionsstilling til Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling Introduktionsstilling til Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge - quicknr. 21290

Dette job er udløbet

Om specialet

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et speciale i fortsat udvikling med gode fremtidsperspektiver, en vigtig og central rolle i diagnostik og behandling af patienter med såvel benigne og maligne sygdomme samt indenfor forskning.

Arbejdet som læge i introduktionsstilling

Du vil på afdelingen opleve en grundig oplæring i specialet.

Du vil blive oplært ifølge målbeskrivelsen, og der foreligger et godkendt uddannelsesprogram til stillingen.

Vi lægger stor vægt på at tilbyde det optimale læringsmiljø, med en høj grad af mesterlære, og altid en erfaren kollega til rådighed.

Der er også gode muligheder for at arbejde selvstændigt, hvilket kræver dit engagement.

Arbejdet indeholder funktioner med nær patientkontakt samt beskrivelse af vores meget varierede typer af undersøgelser.

En stor del af det interne arbejde er tværfagligt, hvilket kræver at du har lyst til at samarbejde med andre faggrupper.

Derudover er samarbejdet med andre kliniske specialer stor.

Gode kommunikationsevner er derfor en stor fordel.

Afdelingen deltager også i hoveduddannelse for læger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Afsnittet er åbent i dagtiden, og der er ikke vagtforpligtelse.

Om afdelingen

D. 1. januar 2015 blev Klinisk fysiologi og nuklearmedicin i region Sjælland samlet til én regional afdeling bestående af tre afsnit: Køge, Holbæk og Næstved.

Du vil primært være ansat i Køge, men der vil være mulighed for at deltage i aktiviteter på de to øvrige afsnit.

På afsnittet i Køge er vi 26 medarbejdere, heraf 5-6 læger og en ansvarlig hospitalsfysiker. Afsnittet deltager aktivt i undervisning af medicin-, bioanalytiker- og radiografstuderende samt lægesekretærelever, hvilket giver et rigtig godt og fagligt uddannelsesmiljø.

Vi leverer et bredt spektrum af nuklearmedicinske undersøgelser herunder PET/CT, SPECT/CT og klinisk fysiologiske undersøgelser.

Afsnittet råder over moderne udstyr herunder PET/CT og SPECT/CT – kameraer, almindelige gammakameraer, ultralydsskanner samt apparatur til distal blodtryksmåling, hudperfusionstryk og lungefunktion.

Vi behandler derudover patienter med forhøjet stofskifte og/eller struma med radioaktivt iod.

I alt er vi ca. 55 ansatte på den regionale afdeling, med ca. 10 læger og vi udfører årligt ca. 45.000 undersøgelser og behandlinger.

Vi er en afdeling med godt kollegialt samvær med flere sociale sammenkomster og har samtidigt et højt fagligt niveau og en effektiv samarbejdsform. Vi har respekt for den enkelte og drager omsorg for hinanden.

Har dette vækket din interesse kan vi tilbyde

  • Et spændende og motiverende arbejdsmiljø hvor du vil indgå i et stærkt team af gode kolleger- en høj grad af mesterlære
  • Et struktureret og superviseret uddannelsesprogram
  • En stilling uden vagter
  • Mulighed for at starte et forskningsprojekt
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og kongresser
  • Et fremtidssikret og højteknologisk speciale som er i fortsat rivende udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Peter Mørup, 24 42 07 60 eller ledende overlæge Bente Sonne, 47 32 58 01.

Ansøgningsfrist 18.10.16

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.