Introduktionsstilling, Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens En introduktionsstilling i Kirurgi med klassifikationsnummer 6006-07-30-I-03 er ledig til besættelse pr. 01.11.17 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Ansættelsen sker ved det kirurgiske serviceområde i Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenheden i Horsens. Der er tale om 8-skiftet vagt med vagt på tjenestestedet.

Kirurgisk Afdeling er en del af Akuthospitalet HE Horsens og varetager således behandling indenfor akut kirurgi foruden udredning og behandling indenfor det gastroenterologiske speciale. Laparoskopisk kirurgi, endoskopi og kolorektal kirurgi er vores specielle indsatsområde.

Afdelingen modtager ca. 4000 patienter til indlæggelse årligt.
Der er en høj produktion af galdeoperationer (ca. 425 årligt) og herniekirurgi (ca. 1100 årligt).
Endvidere en større produktion af endoskopier, over 14.000 skopier årligt.
Introduktionslægen oplæres, evalueres og kompetence vurderes systematisk i diagnostisk gastroskopi, sigmoideoskopi og koloskopi, samt hernie operationer og laparoskopisk  kolecystektomi i henhold til uddannelsesprogrammet. Der kan forventes deltagelse i alle relevante kurser.
Der er mulighed for undervisning samt deltagelse i forskningsaktivitet.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Yderligere oplysninger fås ved ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen på tlf. nr.
78 42 62 07

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale