Introduktionsstilling til Kirurgisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus Er du interesseret i en introduktionsstilling, hvor du virkelig lærer noget ?

Dette job er udløbet

Hvis ja – er dette en stilling lige for dig.

Beskrivelse af Kirurgisk Afdeling

Vores optageområde er på ca. 150.000 indbyggere og vi har ca. 2.800 indlæggelser pr. år.

Vi foretager undersøgelser og behandling af patienter med benigne gastrokirurgiske sygdomme.

Afdelingen har 32 senge fordelt på to sengeafsnit. Det ene sengeafsnit er 7-døgns mens det andet er 5-døgns.

Vi har specielt stort fokus på udviklingen af den laparaskopiske kirurgi og sammedagskirurgi.

Afdelingen har også en stor endoskopiaktivitet bl.a. i.f.t. det landsdækkende screeningsprojekt.

Kirurgisk afdeling er en integreret del af akutsygehuset i Nykøbing F. og det betyder, at vi også behandler akutte patienter i samarbejde med kolleger fra øvrige specialer og Akutafdelingen.

Vi uddanner i øjeblikket introduktionslæger i Kirurgi og KBU-læger.

Du kan se frem til

  • At blive oplært i bl.a. laparoskopisk appendectomi cholecystectomi, herniekirurgi samt endoskopi
  • At deltage ved både elektive og akutte indgreb
  • At opnå en god kirurgisk erfaring i introduktionsforløbet – både teoretisk og praktisk
  • En afdeling der prioriterer uddannelse af yngre læger og en god omgangstone højt
  • At du selvstændigt vil blive sat til at gå stuegang på en varieret patientgruppe – naturligvis med fornøden supervision
  • Selvstændig ambulatoriefunktion i vores reservelægeambulatorium – også her superviseret af afdelingens speciallæger
  • En afdeling der roses af uddannelsessøgende læger som et godt sted både at lære og at være

Du

  • Har opnået ret til selvstændigt virke
  • Vil blive foretrukket, hvis du har gennemført CEKU-kursus i skopi
  • Vil indgå i et to-skiftet vagtlag med delt vagt på hverdage og døgnvagt i weekender
  • Refererer til en bagvagt i tilstedeværelsesvagt
  • Modtager alle kirurgiske patienter mellem kl. 18 og 08 i Akutafdelingen og alle kirurgiske børn på børneafdelingen hele døgnet
  • Vil få gode muligheder for lønnet frihed til forsknings- og uddannelsesaktiviteter
  • Evner at få din faglighed i spil i et tværfagligt samarbejde med mange kolleger – både læger, plejepersonale og sekretærer

Du er meget velkommen til at lave en aftale om at komme på besøg i afdelingen og møde nogle af dine måske kommende kolleger.

Hvis du vil vide mere, kan du også kontakte den Ledende overlæge Morten Bay-Nielsen, 56 51 64 95, mobay@regionsjaelland.dk

Der er gode muligheder for indkvartering på sygehusets område, ligesom der er mulighed for billig transport med bus, der kører direkte til og fra København.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Send ansøgning mærket ”Introduktionsstilling – 3800W70-30-i-01” og vedlagt relevante bilag

Ansøgningsfrist 15.03.17

Kontaktperson(er):
Navn: Morten Bay-Nielsen
Email: mobay@regionsjaelland.dk
Telefon: 56 51 64 95