Introduktionsstilling med individuel uddannelsesplan Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus - quicknr. 21487

Dette job er udløbet

Stillingsnummer 3800V00-01-i-03

Vi er en medicinsk afdeling med 128 senge fordelt på seks afsnit med gastroenterologi/hepatologi herunder gastroenterologisk skopiambulatorium inkl. kapsel endoskopi, kardiologi, hvor der foretages non-interventionelle undersøgelser inkl. TEE og hjerte-CT, endokrinologi og lungemedicin med mulighed for bronkoskopi og UL. Medicinsk afdeling har også geriatriske afsnit med apopleksi og faldudredning.

Akutte medicinske patienter modtages primært i Akutafdelingen, som varetager den første del af patientforløbet op til 48 timer. Der kommer dagligt ca 30-35 akutte uselekterede medicinske patienter fra Vordingborg, Guldborgsund og Lollands kommuner i alt 150.000 borgere, hvor ca 50% indlægges på medicinsk afdeling.

Medicinsk Afdeling har stor ambulant virksomhed med elektive patienter til udredning og behandlingskontrol.

Uddannelse

Medicinsk afdeling kan tilbyde en spændende, lærerig ansættelse, hvor du har mulighed for at lære det brede medicinske speciale, og de enkelte grenspecialer at kende med henblik på senere hoveduddannelse. Har du særlige uddannelsesønsker og behov, er det muligt at designe dit forløb, herunder udvalgte procedurer efter ønske (ekkokardiografi, gastro og coloskopi).

Sygehuset har et uddannelseslaboratorium til simulationstræning. Der er mulighed for at deltage i kurser og søge midler i yngre lægers uddannelsespulje.

Forskning

Har du interesse for forskning kan vi evt. tilbyde 3 mdr. betalt frihed til udfærdigelse af PHD-forskningsprotokol og et efterfølgende ph.d. forløb inden for kardiologi, geriatri, eller gastroenterologi, eller almen praksis. Vi har to forskningslektorer i afdelingen inden for geriatri og kardiologi, og vi har tilknyttet en nyansat professor i almen medicin i området.

Praktiske oplysninger

Vagten består af to vagtlag. En mellemvagt i 2-skiftet vagt, hvor vagten deles ligeligt mellem afsnittene incl. geriatri til akutforfaldende opgaver. Bagvagten har tilstedeværelsesvagt med tilkald efter kl. 24.00. Akutafdelingen er bemandet med speciallæger i vagt. Medicinsk vagtarbejde i Akutafdelingen foregår som tilsyn, da akutafdelingen har speciallæger i vagt 24/7.

Der kører i hverdagene bus fra Israels Plads direkte til sygehuset, og tilbage igen både morgen og eftermiddag, svarende til vagtskiftet.

Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og med skov og en af Danmarks bedste strande. (se evt. nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk ogwww.sygehusboliger.dk)

Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til kr. 100,- pr. døgn. Læs mere på www.sygehusboliger.dk

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Benedicte Vibjerg Wilson, 24 92 01 41 eller 56 51 65 93, bvw@regionsjaelland.dk

Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen er du meget velkommen.

Din ansøgning (begrund venligst ansøgningen) sendes til
Nykøbing F. Sygehus
Att.: Ledende overlæge Benedicte Vibjerg Wilson
Medicinsk Afdeling
Ejegodvej 61 1.th
4800 Nykøbing F.

Eller via mail
bvw@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 28.10.16

 

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.