Introduktionsstilling til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg/Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg En introduktionsstilling, stillingsnr. 6630-32-42-i-02 ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg og Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. september 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om afdelingen/stillingen
Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg er Region Midtjyllands store elektive center for ortopædkirurgi og er sektoropdelt med faste speciallæger indenfor områderne: rygkirurgi, hofte-og knæalloplastik, idrætskirurgi, skulder-/albuekirurgi, håndkirurgi, fodkirurgi og sårklinik.

Den akutte traumatologi varetages på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Afdelingen varetager supervision af skadestue, modtager traumer og opererer en bred vifte af traumatologiske skader, samt foretager efterbehandling. Dertil kommer et ikke ubetydeligt elektivt patient indtag inden for specialerne rygkirurgi, alloplastik, håndkirurgi, fod-ankel kirurgi, sårklinik i samarbejde med karkirurgisk afdeling, idrætstraumatologi og skulder-/albuekirurgi.

De 2 ortopædkirurgiske afdelinger samarbejder derfor om at tilbyde en rigtig god introduktionsuddannelse opdelt i 2 blokke af 6 måneder.

Den første 6-måneders-blok er forankret i Center for Planlagt Kirurgi og består af 2 fokuserede ophold af 3 måneder. Det ene ophold er 3 måneder i idrætssektoren. Det andet ophold tilpasses efter konkret vurdering ud fra introduktionslægens kompetencer og behov i forhold til målbeskrivelsens krav. Der er ingen vagtforpligtigelse for introduktionslægen på Center for Planlagt Kirurgi, hvorfor der er tilstedeværelse alle hverdage med optimal mulighed for oplæring i elektive funktioner.

Den anden 6-måneders-blok er forankret på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg med fokus på alle de traumatologiske kompetencer i målbeskrivelsen. Afhængigt af tidligere erfaring vil der være en periode på 1-3 måneder med vægt på skadestuearbejde. Derefter flyttes fokus mere på operative færdigheder og efterbehandling. Under ansættelsen forventes du at indgå i afdelingens mellemvagtslag med vagt fra kl. 8-23 alle ugens dage.

Vi tilbyder dig således både bred og fokuseret oplæring i, og funktion inden for de 7 lægeroller.
Afdelingens struktur og hvilke specialer afdelingen betjener, kan ses på hospitalets hjemmeside.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker på de vilkår, der er gældende i overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi og Ortopædkirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

  • ledende overlæge i Silkeborg Hanne Dalsgaard på tlf.: 7841 6448
  • ledende overlæge i Viborg Steen Olesen på tlf.: 7844 6501
  • uddannelsesansvarlig overlæge i Silkeborg Bjørn Thorup på tlf.: 7841 6468
  • uddannelsesansvarlig overlæge i Viborg Michael Toft Væsel, tlf.: 7844 6555

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være modtaget elektronisk senest fredag den 14. juli 2017.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale