Introduktionsreservelæge Ved Onkologisk Afdeling i Herning er en 1-årig introduktionsstilling ledig til besættelse fra 1. september 2017, eller snarest derefter. Stillingen starter i Herning de første 6 måneder og afsluttes i Aarhus de sidste 6 måneder. Stillingen er klassificeret til speciallægeuddannelse i klinisk onkologi.

Ansøgningsfrist: 2017-08-10 Hospitalsenheden Vest

Der er til denne stilling knyttet uddannelsesprogram som omfatter introduktionsperiode, superviseret klinisk uddannelse og 5 dages teoretiske kurser. Der tilbydes et rigt uddannelses- og undervisningsmiljø og der stilles krav om aktiv deltagelse i disse aktiviteter. Uddannelsen organiseres af den uddannelsesansvarlige overlæge i Herning og i
Aarhus suppleret af to uddannelseskoordinerende yngre læger og fem hovedvejledere.

De 12 måneder finder sted med 6 måneder i Herning, hvor man deltager i alle diagnosegrupper og har vagtfrihed. På afdelingen i Aarhus er man tilknyttet én af de 4 grupper i 4 måneder og 2 måneder i stråleterapien. Under dette ophold er man vagtfri den første måned og ligeledes vagtfri under opholdet i stråleterapien.

Afdelingerne har stor klinisk og præklinisk forskningsaktivitet, og der vil være gode muligheder for at blive introduceret til eller indgå i forskningsprojekter. Afdelingerne varetager undervisning af studenter.

Vi lægger vægt på at ansøger udviser positiv holdning, er udadvendt og målrettet med lyst til forskning og udvikling. Vi ønsker en god kollega.

Arbejdstilrettelæggelse: Et holdsdrift med dagtjeneste efterfulgt af 15-skiftet vagt fra vagtværelse (kun i Aarhus). Vagten støttes dér af bagvagt med vagt fra hjemmet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL. Der kræves børneattest forud for ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Hanne Linnet 4020 6602 eller på afdelingens hjemmeside – se under sundhed.dk.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Du kan søge jobbet online på www.vest.rm.dk. Ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfristen er senest torsdag den 10. august 2017.