Introduktionslæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randes En 1-årig introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi ønskes besat fra den 1. august 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Arbejdstilrettelæggelse: Vagtlaget er 7-skiftet. Vagten er 3-delt med for- og mellemvagt, samt bagvagt, alle i tilstedeværelsesvagt. Introduktionslægen indgår i mellemvagtslaget.

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning under Århus Universitet.

Afdelingen er p.t. i en rivende udvikling i forbindelse med generationsskifte.

Vi har en ny vagtstruktur fra efteråret 2013. Denne indebærer, at introlægen bliver allokeret til specialesektor (skiftende, dog mest traumesektor samt flere operationsdage og egne ambulatoriedage).

Stillingen vil blive skræddersyet til en ikke for erfaren kollega, som planlægger videre uddannelse som ortopædkirurg.

Ortopædkirurgisk Afdeling Randers har 30 senge, dagkirurgi og kirurgi i indlagt regi, samt en stor skadestue og traumemodtagelse. Ortopædkirurgien omfatter alle ortopædkirurgiske subspecialer, fraset rygkirurgien.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Yderligere oplysninger kan gives ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Hans Boie på tlf. 78 42 21 24.

Ansøgningsfrist torsdag den 15. juni 2017

Ansøgningen skal sendes via link “Søg job/Send ansøgning”.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale