Introduktionslæge søges til Arbejdsmedicinsk Klinik Introduktionsstilling ved Arbejdsmedicinsk Klinik 6620-35-86-i-04

Dette job er udløbet

En introduktionsstilling ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital ønskes besat per 1.maj 2017 eller efter aftale.

Stillingen kan søges af læger, der ønsker uddannelse i arbejdsmedicin.
Arbejdsmedicinsk Klinik varetager patientudredninger, hvor der er fokus på udredning af sygdom, eksponeringsvurdering, risikovurdering og vejledning. Desuden er undervisning og forskningsarbejde vigtige elementer i det daglige arbejde. Aarhus Universitetshospital er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere. Aarhus Universitetshospital arbejder sammen med de arbejdsmedicinske klinikker på Regionshospitalet Vest og Aalborg Sygehus samt med Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed ved Aarhus Universitet i et fælles forskningssamarbejde i Dansk Ramazzini Center.

Vi lægger vægt på højt ambitionsniveau, fleksibilitet, effektivitet og gode samarbejdsevner, og vi opfordrer dig til at indsende din ansøgning, hvis du er interesseret i at arbejde i en travl afdeling, hvor vi prioriterer et sundhedsfremmende arbejdsmiljø.

Stillingen er vagtfri.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.