Introduktion til akutmedicin – reservelæge/1. reservelæge til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Køge ​ Alle slags patienter, alle slags tilstande - på alle tider af døgnet. Dét er akutmedicin.

Dette job er udløbet

Vi søger en læge, der ønsker at arbejde med akutte patienter, der enten er kommet til skade, indbringes via 112 eller er henvist til vurdering/indlæggelse.

Du kan forvente

  • Enestående mulighed for at få mere erfaring med en bred vifte af akutte tilstande
  • Funktion både som modtagende læge, men også som den overordnet ansvarlige koordinerende læge
  • Udvikling af dine evner som kliniker, leder og vejleder
  • Strukturereret uddannelsesprogram for introduktion til akutmedicin over 12 måneder
  • Personlig vejledning, struktureret evaluering og dokumentation af opnåede kompetencer
  • På længere sigt gode muligheder for videreuddannelse inden for akutmedicin, enten i Danmark eller i udlandet
  • Et solidt grundlag for at søge videre ind i et andet speciale
  • Et inspirerende og sjovt, men også travlt arbejdsmiljø

Vi forventer at du

  • Har god klinisk erfaring inden for akutområdet, herunder fra fx intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, almen medicin eller anæstesiologi
  • Vil lære en masse nyt, særligt inden for de områder, hvor du ikke har så meget erfaring
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb, samtidig med at der holdes flow i afdelingen
  • Som minimum har autorisation til ”selvstændigt virke” og gerne gennemført introduktionsstilling i et relevant speciale
  • Har udpræget talent for samarbejde, både med de nærmeste kolleger, men også med specialafdelingerne

Arbejdstilrettelæggelsen

Du kommer til at indgå i mellemvagtslaget, der har tilstedeværelse i toholdsdrift – 8-skiftet. Vagtlaget består af læger enten i hoveduddannelse i almen medicin eller læger med særlig interesse for akutmedicin, som har en kortere eller længere ansættelse i afdelingen.

Der er et forvagtslag af modtagelæger og en speciallæge i bagvagt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som reservelæge/ 1. reservelæge alt efter dine kvalifikationer. Ansættelsesvarighed som udgangspunkt 12 måneder og vilkår følger overenskomstens aftaler.

Stillingen er uklassificeret, men man følger et 12-måneders uddannelsesprogram og opnår derved erfaring og kompetencer i akutmedicin svarende til, hvad man opnår i tilsvarende introduktionsstillinger i etablerede specialer.

Ansøgning sendes til dabp@regionsjaelland.dk

Samtaler 27.03.17

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dan Brun Petersen, 47 32 14 01.

Materiale om afdelingen kan rekvireres hos sekretær Lotte H. Tversted, 47 32 14 00.

Om Akutafdelingen

Afdelingens funktion er modtagelse af patienter til akut indlæggelse eller akut skadebehandling, væsentligst for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi samt de medicinske specialer. Akutafdelingens opgaver rummer triagering, primær behandling og efterfølgende visitation til relevant afdeling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper, og samtidig forventes et intensivt samarbejde med vagtholdene fra sygehusets øvrige afdelinger. Akutafdelingen disponerer over eget akut modtageafsnit med 13 akutsenge til observation.

Akutafdelingen prioriterer uddannelse med læring i klinikken, faglighed og samarbejde højt. Vi tilbyder derfor et engageret og fokuseret uddannelsesmiljø med gode muligheder for udvikling af færdigheder i akut klinik, i teamledelse og i pædagogik.

Akutafdelingen i Køge: Altid. Forrest

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital her

Samtaler 27.03.17

Kontaktperson(er):
Navn: Dan Brun Petersen
Email: dabp@regionsjaelland.dk
Telefon: 47 32 14 01