Holmstrupgård søger psykolog med erfaring i ungdomspsykiatri til ny afdeling for unge med selvskadende adfærd – 37 timer

Dette job er udløbet

På Holmstrupgård åbner vi en ny afdeling med plads til 4-6 unge, og i forlængelse heraf søger Holmstrupgård en afdelingspsykolog. Den nye afdeling er placeret på Reykjaviksgade i Aarhus Nord. Vi forventer at modtage de første unge i starten af januar 2017.

Personalet på afdelingen er tværfagligt sammensat med ca. 10 ansatte. Der er tilknyttet afdelingsleder, psykolog og speciallæge-konsulent til afdelingen.
Den nye afdeling modtager i starten 4 unge med svær selvskadende adfærd.

Psykologen indgår i den samlede rådgivergruppe på Holmstrupgård, som aktuelt består af 7 psykologer og 2 socialrådgivere. Arbejdsopgaverne er dels knyttet til den nye afdeling og dels til tværgående opgaver internt og eksternt
Vi søger en psykolog:

  • Som har viden og erfaring i arbejdet med unge, som har en begyndende personlighedsforstyrrelse/selvskadende adfærd.
  • Gerne med specialistgodkendelse.
  • Der vil deltage aktivt i behandlingskonferencer og møder med samarbejdspartnere.
  • Der har erfaring med forældre- og netværkssamarbejde.
  • Der kan varetage både individuelle samtaler og gruppeforløb.
  • Der kan varetage koordinerende og skriftligt arbejde.
  • Der kan undervise og supervisere afdelingspersonalet.
  • Der kan arbejde selvstændigt og systematisk, men også har gode samarbejdsevner, og kan se styrkerne i det tværfaglige samarbejde.
  • Der evner at bevare roen og har øje for at italesætte de processer, der er i afdelingen.
  • Der trives med konsulentopgaver ud af huset, eksempelvis VISO.Vi arbejder ud fra en psykodynamisk miljøterapeutisk referenceramme, og det vil derfor være en fordel, at ansøgeren i forvejen har kendskab til og har arbejdet ud fra denne forståelse. Desuden vil det være en fordel at have erfaring med eller interesse for at arbejde med en mentaliseringsbaseret tilgang.
    Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende målgruppe
  • En tværfaglig personalegruppe, som gerne vil udvikle sig.
  • En organisation i udvikling, der lægger vægt på faglighed, rummelighed, respekt og samarbejde.
  • Supervision og efteruddannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse hos souschef og chefpsykolog Birte Lausch tlf 78478610 og psykolog og leder af Rådgivergruppen Trine Paludan Malver tlf. 20163783, samt på www.holmstrupgaard.dk. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 13. oktober 2016 kl. 08.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. og 27. oktober 2016.
Ansættelse: 1. december 2016 eller snarest muligt

Ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på “Ansøg her!” nederst i stillingsopslaget,
http://www.rm.dk/job

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.