Genopslag: Ledende overlæge ved Børn og Unge Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

Dette job er udløbet

De primære opgaver vil være, i samarbejde med oversygeplejersken, at udvikle afdelingens faglige opgaver og afdelingens medarbejdere i den strategisk rigtige retning. Du vil samtidigt blive en del af hospitalsenhedens ledergruppe.

I Hospitalsenhed Midt har vi fokus på, at patienternes diagnosticering og behandling løses på et højt fagligt niveau og med kvalitet i højsædet. Som den lægelige leder på Børn og Unge får du en stor andel i at præge den positive udvikling.

Der er i august 2016 indgået aftale om modtagelse af børn og unge i Akutcenteret med virkning fra 2018. Aftalen kan findes her.

Vi ønsker, at stillingen som ledende overlæge ved Børn og Unge besættes pr. 1. november 2016 eller efter aftale.

Ansøgers kvalifikationer og kompetencer
Den ledende overlæge har sammen med oversygeplejersken ansvaret for afdelingens samlede ydelser og aktiviteter over for det politisk-administrative system.

Vi har følgende forventninger til den ledende overlæge:

  • er uddannet speciallæge i pædiatri og besidder solidt kendskab til sundhedsvæsenet
  • har en involverende og åben ledelsesstil og formår at sætte mål og løse problemer i et dynamisk samspil med andre som relevant indgår i ledelsessamarbejdet
  • via sin personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer er visionær, innovativ og sammen med oversygeplejersken kan stå i spidsen for Børn og Unge
  • at budget og aktivitetstal overholdes
  • kan skabe resultater og bidrage til gejst og arbejdsglæde
  • kan beherske vanskelige situationer på en rolig måde
  • har en umiddelbar kommunikationsstil og kommunikerer klart og ligefremt med alle
  • har lyst og evne til at samarbejde med kliniske afdelinger og andre samarbejdspartnere

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder. Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne.

Ved ansættelsen vil der også blive lagt vægt på personlige egenskaber, med henblik på at opretholde afdelingsledelsens gode samarbejde, såvel internt som eksternt.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Om Børn og Unge
Børn og Unge i Viborg er en af Region Midtjyllands fire pædiatriske specialafdelinger. Afdelingen har hovedfunktion indenfor de almindelige pædiatriske specialer. Børn og Unge har 33 senge. Endvidere driver afdelingen et stort for- og efterundersøgelsesambulatorium fordelt på specialområder. I 2015 var der 13.000 ambulante besøg. Børn og Unge samarbejder med alle de øvrige hospitalsafdelinger i regionen, ligesom der er en tæt kontakt til regionens praktiserende læger, relevante praktiserende speciallæger, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling samt kommunerne.

Afdelingens overlæger dækker de største specialområder inden for pædiatrien, fordelt på 4 afsnit:

  • Afsnit for nyfødte
  • Børn og Unge akutmodtagelse
  • Børn og Unge afsnit
  • Børn og Unge Klinik

Afdelingen udøver endvidere speciallægebetjening for børn med medfødt og erhvervet handicap indbefattende regelmæssige besøg på regionens dag- og døgninstitutioner for børn med vidtgående fysisk og/eller psykisk handicap.

Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt og har modtaget en pris for et særdeles lærerigt uddannelsesmiljø: Yngre pædiateres uddannelsespris i 2015.

Medarbejderstaben på ca. 150 ansatte er sammensat af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykologer, pædagoger, socialrådgiver, klinisk diætist, serviceassistenter og lægesekretærer.

Afdelingens lægestab består af en ledende overlæge, 6 overlæger, 5 afdelingslæger, 6 læger i pædiatrisk hoveduddannelsesforløb, 3 introduktionslæger og 6 AP-læger.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har 4.250 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Regionshospitalet Viborg har fået regeringens og regionsrådets endelige tilsagn om udbygning til 1,15 mia. kr. og er allerede i gang med en byggeplan for de kommende år.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen tlf. 7844 1002
Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen tlf. 7844 1004
Oversygeplejerske Maria Brinck Krog tlf. 7844 5402

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 21. september 2016 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 17. oktober 2016.

Søg stillingen via “Ansøg her!”-knappen herunder.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.