Fællesopslag, specialpsykologer, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Region Midtjylland

Dette job er udløbet

Stillingsopslaget omfatter i alt fire ledige stillinger på:

  1. Småbørnspsykiatrisk afsnit, Risskov og Herning (to stillinger)
  2. Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, Risskov
  3. Center for Spiseforstyrrelser ambulatorium

i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Midtjylland. Stillingerne er alle fuldtidsstillinger og er til besættelse fra 1. september 2017 eller snarest derefter.

For stillingen i Center for Spiseforstyrrelser ambulatorium gælder det, at den kan søges både af specialpsykologer i Børne- og Ungdomspsykiatri og specialpsykologer i psykiatri.

I det følgende kan du læse om de enkelte opslag:

1. Spæd- og småbørnspsykiatrisk afsnit, 1 stilling i Risskov, 1 stilling i Herning.
Afsnittet varetager udredning og behandling af børn i alderen 0-7 år med vanskeligheder i form af bl.a. autisme spektrum forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, andre neuropsykiatriske tilstande, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst, relationsforstyrrelser, gravide med psykisk lidelser og 0-2 årige børn af forældre med svær psykiatrisk sygdom. Desuden er der i Risskov et dagafsnit med i alt 12 pladser, som modtager børn fra alle ambulante enheder i afsnittet.

I teamet i Herning varetages udredning og behandling af børn i aldersgruppen 4-6 år på hovedfunktionsniveau. Teamet består af i alt 5 psykologer, 1 afdelingslæge og 3 distriktspædagoger.

I teamet i Risskov (team B) er målgruppen især børn med autisme spektrum forstyrrelser, andre neuropsykiatriske tilstande og komorbide tilstande til autisme spektrum forstyrrelser.

Målgruppen er børn i aldersgruppen 0-6 år. Der udredes og behandles børn på alle specialiseringsniveauer. Teamet består af 8 psykologer, 6 læger og 5 distriktsmedarbejdere (sygeplejerske og pædagoger).

I begge teams arbejdes både med udredning og behandling. Der arbejdes tværfagligt med fokus på at sikre høj faglighed og med fokus på udvikling og forskning.
Miljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling, både internt i Spæd- og småbørnspsykiatrisk afsnit og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, idet psykologerne indgår i den samlede psykologgruppe i BUC.

Vi forventer, at du

  • er godkendt specialpsykolog, med bred og omfattende erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen for afsnittet
  • kan arbejde selvstændigt, stabilt og i højt arbejdstempo
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • har et godt overblik og kan trives i en afdeling med stort flow, spændende men komplicerede patientforløb og mange omstillinger
  • har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets udrednings- og behandlingstilbud samt tilrettelægge og styre arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe.

Du kan forvente

  • en fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø
  • at skulle varetage selvstændigt ansvar for særlige fagområder, som aftales efter lyst, kompetencer og interesse
  • at have et tæt samarbejde i og med det tværfaglige behandlerteam omkring udrednings- og behandlingsopgaver
  • at skulle give og modtage supervision
  • at være en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling

Yderligere oplysninger om stillingen i Herning kan fås hos overlæge Karin Lassen Schmidt, tlf. 2169 4788, om stillingen i Risskov hos overlæge Meta Jørgensen tlf. 3035 1089 eller tlf. 7847 3073, afsnitsledelsessekretær Linnea Linnebæk Larsen.

2. Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, Risskov
Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit varetager den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af unge i alderen 14 til 18/21 år i hele Region Midtjylland. Afsnittet er fordelt på to matrikler i hhv. Risskov og i Herning og har en fælles afsnitsledelse.

Afsnittets består af et sengeafsnit med 11 senge i Risskov og 6 senge i Herning. Dertil har afsnittet specialiseret ambulant funktion også i forhold til unge med skizofreniforme sindslidelser (OPUS). Endelig varetager afsnittet udarbejdelse af 30-35 retspsykiatriske erklæringer årligt (mentalobservationer).

Sengeafsnittet modtager såvel akutte indlæggelser som planlagte indlæggelser i et samarbejde med BUC´s øvrige afsnit. Afsnittet har en landsdelsfunktion vedr. unge, som er idømt retspsykiatriske foranstaltninger, når der er et indlæggelsesbehov. Dette kan vedrøre varetægtsfængslede i surrogat, påbegyndt behandlingsdom under indlæggelse samt dom til anbringelse.

Patientgruppen omfatter hele det diagnostiske spektrum. Ofte vil indlagt unge have komplekse problemstillinger, som involverer behovet for tværfagligt samarbejde.
Afsnittet tilbyder et bredt spektrum af både almen og mere specialiseret faglig kunnen. Det forventes, at man som specialpsykolog i dette afsnit er aktiv i forhold til at vedligeholde og udvikle afsnittets samlede kompetencer. I øvrigt lægger afsnittet vægt på åbenhed i kommunikation samt et udviklende og stimulerende arbejdsmiljø.

Du vil i et samarbejde med afsnittets øvrige læger og psykologer skulle varetage afsnittets samlede behandlingsopgaver. De specifikke opgaver aftales med afsnitsledelsen.
Der vil som udgangspunkt kunne forventes at være 6-8 arbejdsdage på Herning-matriklen fordelt på 4 uger.
Ligeledes vil du skulle indgå i arbejdsopgaven vedrørende udarbejdelse af mentalerklæringer.

Vi forventer, at du

  • er godkendt specialpsykolog, med bred og omfattende erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen for sengeafsnittet i unge-området.
  • kan arbejde selvstændigt, stabilt og i højt arbejdstempo
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • har et godt overblik og kan trives i en afdeling med stort flow, spændende men komplicerede patientforløb og mange omstillinger
  • har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets udrednings- og behandlingstilbud

Du kan forvente

  • en fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø
  • at have et tæt samarbejde med det tværfaglige behandlerteam omkring udrednings og behandlingsopgaver
  • at skulle give og modtage supervision
  • at være en del af en mangfoldig personalegruppe med mange fagligheder

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Linda Hardisty Bramsen (lindbram@rm.dk), afdelingssygeplejerske Dorte Brandt Hansen (doehas@rm.dk) eller afdelingssygeplejerske Susanne Straadt (Susanne.Straadt@ps.rm.dk).

3. Center for Spiseforstyrrelser voksenambulatorium
Ambulatoriet for voksne er en del af Center for Spiseforstyrrelsers ambulatorium (CfS-amb) i Risskov, som er Århus Universitetshospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af anoreksi og bulimi. CfS-amb er et afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under psykiatrien i Region Midtjylland.

CfS-amb varetager den ambulante tværfaglige hospitalsbaserede psykiatriske behandling af moderate til svære spiseforstyrrelser i Region Midtjylland, og i voksenambulatoriet i Risskov udredes og behandles patienter over 18 år fra den østlige del af Region Midtjylland.

Vi er et tværfagligt team bestående af 2 læger, 7 psykologer, 3 distriktssygeplejersker, 1 fysioterapeut, 1 diætist, 1 socialrådgiver og 2 sekretærer. Arbejdsmiljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling både internt i Center for Spiseforstyrrelser og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Vi tilstræber høj faglig standard og arbejder løbende med at udvikle arbejdsmetoder og kvalitetssikre behandlingen.

Alle behandlingsforløb starter med en grundig forundersøgelse. Behandlingen foregår som kombinationer af individuel og gruppebehandling i særlige behandlingstilbud som mestringsgruppe, spiseværksted, hjemmebesøg ved distriktssygeplejerske, efterbehandlingsgrupper og pårørendeaftener.

Den daglige ledelse af teamet varetages af en psykolog og en overlæge.

Der er på CfS et tæt samarbejde mellem forskning og klinik og flere tilknyttede forskningsmedarbejdere.

Psykologen indgår i psykologgruppen på Center for Spiseforstyrrelser og i den samlede gruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Vi forventer, at du

  • er godkendt specialpsykolog, med bred og omfattende erfaring med såvel udredning som behandling af målgruppen for ambulatoriet
  • kan arbejde selvstændigt, stabilt og i højt arbejdstempo
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • har et godt overblik og kan trives i en afdeling med stort flow, spændende men komplicerede patientforløb og mange omstillinger
  • har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets udrednings- og behandlingstilbud samt tilrettelægge og styre arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe.

Du kan forvente

  • en fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø
  • at skulle varetage selvstændigt ansvar for særlige fagområder, som aftales efter lyst og interesse
  • at have et tæt samarbejde med det tværfaglige behandlerteam omkring udrednings og behandlingsopgaver
  • at skulle give og modtage supervision
  • at være en del af en mangfoldig personalegruppe med mange fagligheder
  • at være en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling

Kvalifikationer
Godkendt specialpsykolog med bred og omfattende erfaring. Uddannet cand. psych. eller cand.pæd.psyk. Autoriseret. Godkendt specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri.

Generelt:

Alle stillinger:
Hvis der ansøges til mere end en enkelt stilling, skal en prioritering mellem afsnittene fremgå af ansøgningen.

Ansøgningsfrist: 14. maj 2017.
Ansættelsessamtaler: Uge 21-23.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Læs om BUC og se funktionsbeskrivelse på centrets hjemmeside www.buc.rm.dk/Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center/Ledige job.

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på “Søg job”. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUC består af 8 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  Centeret modtager årligt 4619 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7500 unikke cpr.nr.(2016) Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og 562 medarbejdere.