Chef for Sundhed og Trivsel

Dette job er udløbet

Som chef for Sundhed og Trivsel i Børn og Unge får du et spændende strategisk lederjob i en veldrevet politisk organisation med et stærkt fælles værdisæt, fokus på god ledelse og høj social kapital. Din rolle bliver at sætte rammer og retning for afdelingen, med fokus på både den strategiske og faglige profil. Det gør du i tæt dialog med dine syv mellemledere og 160 medarbejdere. Du viser dine ledere og medarbejdere tillid og kan holde fokus på resultater og kvalitet i afdelingen, samtidig med at du videreudvikler det gode arbejdsmiljø.

Din profil
Du har en relevant uddannelse, ledererfaring og gerne sundhedsfaglig-, socialfaglig- eller socialpsykiatrisk erfaring. Du kan omsætte data til praksisnær ledelse, og så har du stærke analytiske evner og en god organisatorisk dømmekraft samt politisk tæft.

Derfor skal du vælge os
Sundhed og Trivsel er del af Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge. Her bliver du del af et chefteam på fem, som løbende reflekterer, sparrer, drøfter og tager beslutninger vedrørende samarbejdet om den pædagogiske og sundhedsfaglige udvikling i Børn og Unge. Dermed får du medansvar for den strategiske og tværfaglige udvikling på 0-18 års området. Du får stor indflydelse på dit arbejde og en nøglerolle i at sikre sammenhængen mellem organisationens overordnede strategier og de sundheds-og trivselsfremmende og forebyggende tilbud til børn, unge og deres familier.

Se det fulde stillingsopslag: www.bujob.dk/251116

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling. Løn aftales nærmere ud fra gældende chefklassificeringsaftale med en årlig løn omkring de 670.000 kr. eksklusiv pension.

Vi håber, at du kan tiltræde 1. februar 2017.

Ansøgningsfrist: Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Børn og Unge i hænde senest den 11. december 2016.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte forvaltningschef Ole Kiil Jacobsen, tlf. 2920 9970 eller HR konsulent Elsebeth Nielsen, tlf. 4185 7432

Ansøgning
Klik på nedenstående link for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Som leder i Aarhus Kommune, Børn og Unge bliver du del af et ambitiøst og innovativt samarbejde, der sætter barnet i centrum og som har et 0-18 års perspektiv. Aarhus Kommune har fokus på kvalitet, trivsel, effekt og tidlig indsats og går forrest, når det gælder nytænkning og digitalisering. Børn og Unge understøtter kontinuerligt kompetenceudvikling af både ledelse og medarbejdere.