Bliv praktiserende læge i Vejle En praktiserende læge i 7100 Vejle Midtby har meddelt praksisophør pr. 1. november 2017. Lægen har ca. 1.600 tilmeldte patienter.

Dette job er udløbet

Situationen i Vejle er den, at patienterne ikke umiddelbart kan fordeles til andre praksis. Situationen i Vejle er den, at patienterne ikke umiddelbart kan fordeles til andre praksis.

Idet ydernummeret nu formelt set er regionens (3 måneder før endeligt ophør), er det regionens ansvar at sikre, at disse patienter også har en læge efter 1. november 2017.

På den baggrund udbydes ydernummeret med de ca. 1.600 tilknyttede patienter og overtagelse pr. 1. november 2017, nu til salg. Det bemærkes, at regionen ikke giver nogen garanti for antallet af patienter.

Både allerede eksisterende praksis og nye praksis kan byde på ydernummeret. Der er mulighed for at købe efter reglerne om at læger kan eje op til 6 ydernumre.

Der er ikke fastsat en mindstepris for ydernumrene, og der sælges ikke nødvendigvis til højest bydende. Regionen vil foretage en samlet vurdering af de indkomne bud, herunder lægge vægt på nedenstående kriterier.

Region Syddanmark vægter kvalitet, stabilitet og kontinuitet højt, hvorfor interesserede skal indsende nedenstående budblanket, ledsaget af

  • Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
  • Udførligt CV
  • En beskrivelse af, hvordan du forestiller dig  at drive praksis og hvorfra

Fristen er fastsat til mandag den 25. september 2017 kl. 10. 
Bud, som modtages efter fristens udløb, kan ikke forventes at blive taget i betragtning.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne Jannie Kramer, Praksisafdelingen,
Region Syddanmark – Jannie.kramer@rsyd.dk

Du kan læse mere om mulighederne her:
https://www.rsyd.dk/wm502948