Ambitiøs og visionær ledende overlæge til Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Vil du være med til at forme fremtiden og sikre, at afdelingen fortsat er en samlende drivkraft i patientforløb på Patienternes Sygehus? Så læs videre her!

Dette job er udløbet

Vi søger en ledende overlæge til anæstesiologisk afdeling i Vejle og Middelfart. Som ledende overlæge udgør du sammen med oversygeplejersken afdelingsledelsen, der har ledelses- og driftsmæssigt ansvar for afdelingen.

Du skal kunne se dig selv som drivkraft i:

  • Et stærkt tværorganisatorisk samarbejde
  • Ledelsen af en afdeling, som sætter patienterne først – vi aflyser aldrig
  • En flad ledelsesstruktur med stort ledelsesmæssigt råderum
Din baggrund og kompetencer:
Du
  • sætter patienten først
  • er speciallæge i anæstesi
  • har erfaring med og frem for alt lyst til ledelse
  • er en tydelig og energisk person, der kan motivere og skabe følgeskab
  • har udpræget gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • kan tænke langsigtet og strategisk
Vi tilbyder dig:
  • En organisation, der sætter patienten først
  • En arbejdsplads, der forudsætter og værdsætter samarbejde på tværs til gavn for patienterne
  • Det stimulerende videnskabelige forskningsmiljø på Sygehus Lillebælt med Ph.d. studerende, forskningslektorer og professorer
Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart

Anæstesiologisk Afdeling har aktiviteter i Vejle og Middelfart og varetager anæstesi til patienter til organkirurgi inklusive mamma – og plastikkirurgi, urologi, ortopædkirurgi, rygkirurgi, øre-næse-halskirurgi, og øjenkirurgi. Afdelingen har et intensivafsnit med 7 senge og 1 intermediærseng samt et multidisciplinært smertecenter på Middelfart Sygehus.

Afdelingen har udover den ledende overlæge en normering på 15 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 reservelæger og 1 reservelæge i hoveduddannelsesblok samt 5 læger i introduktionsstilling. Hertil kommer 4 afdelingssygeplejersker og 1 souschef.

Tiltrædelse, løn- og ansættelsesforhold 

Tiltrædelse 1. august 2017 eller efter aftale. Aflønning og ansættelse sker i henhold til Aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.

Ansøgningsfrist, ansættelsessamtaler og tiltrædelse 

Ansøgningsfristen er den 29. marts 2017.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 21. april 2017.

Vil du vide mere? 

Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør Mads Koch Hansen på tlf. 4035 8201 eller mail Mads.Koch.Hansen@rsyd.dk eller oversygeplejerske Susanne Bøgeholt Kloster, tlf. 7940 6206.

Yderligere oplysninger kan findes på afdelingens hjemmeside

Overvejer du at søge job hos os? Så går du måske også med tanker om at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.