Afdelingslæge/ overlæge til Gynækologisk / obstetrisk Afdeling, Næstved Sygehus Vil du gerne være en del af en gynækologisk-obstetrisk afdeling, der har fokus på DIN kirurgiske efteruddannelse og udvikling?

Dette job er udløbet

Vil du gerne være en del af en gynækologisk-obstetrisk afdeling, hvor du ikke skal slås for at komme på kursus eller kongres?

Vil du gerne være en del af en gynækologisk-obstetrisk afdeling, hvor du har reel indflydelse på indholdet af din arbejdsdag?

Så læs videre…

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Næstved Sygehus søger vi en ny kollega. Vi har en stilling som gynækologisk afdelingslæge/overlæge (afhængigt af kvalifikationer) ledig til besættelse den 01.12.17 eller efter aftale. Vi forestiller os, at du skal være en del af vores laparoskopiske team, men det vil være muligt at præge stillingens indhold efter ønske. De øvrige overlæger i afdelingen er erfarne kirurger og udfører både vaginale, abdominale og laparoskopiske indgreb indenfor benign gynækologi. Stillingen er derfor ideel for dig som gerne vil videreudvikle dine kirurgiske kompetencer.

Som afdelingslæge, eller overlæge, skal du indgå i vores bagvagtsfunktion, der dækker både gynækologi og obstetrik. Vi varetager årligt knap 2000 fødsler med regionsfunktion inden for blandt andet gestationel diabetes, immunisering, epilepsi og prænatal diagnostik.

Til maj 2018 flytter vi afdelingen til helt nye lokaler på Slagelse Sygehus. Nye rammer giver mulighed for nytænkning, og du får således en unik mulighed for at være med til at præge din fremtidige arbejdsplads, både hvad angår struktur og kultur.

Hvad søger vi hos dig? Du skal være speciallæge i gynækologi og obstetrisk med interesse for gynækologi. Vi prioriterer ansøgere, som udviser høj faglighed, engagement og godt humør. Du skal være konstruktiv i din tilgang til udfordringer, og du skal kunne fungere i et stærkt tværfagligt samarbejde. Din kirurgiske erfaring betyder mindre – det du mangler, skal vi nok lære dig.

Lidt om vilkårene og afdelingen

Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af SpeciallægerLægestaben består af en ledende overlæge, 13 overlæger, tre læger i hoveduddannelse, tre læger i introduktionsstilling og ni læger under uddannelse i almen medicin. Afdelingen deltager desuden i undervisningen af medicinstuderende i gynækologi og obstetrik.

Kvalifikationskrav

Bedømmelsen af dig som ansøger vil ske på baggrund af din motiverede ansøgning, dit cv samt eventuelt en personlig samtale.

Yderligere information kan du få ved henvendelse til ledende overlæge Kasper Aaboe, 56 51 20 00.

Ansøgningsfrist 15.10.17

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.