Afdelingslæge med mulighed for SSAIs uddannelse i obstetrisk anæstesi, Nykøbing F. Sygehus Vi søger en speciallæge med energi og engament, som har lyst til at være med til at udvikle den anæstesiologiske afdeling indenfor obstetrisk anæstesi. Du skal have lyst til at undervise og uddanne kolleger, og være med at at bygge en stærk anæstesiologisk afdeling i Region Sjælland.

Dette job er udløbet

Vil tilbyder

  • Mulighed for SSAIs uddannelse i obstetrisk anæstesi
  • Mulighed for at arbejde på en afdeling i rivende udvikling
  • Mulighed for at være med til at udvikle et fagområde
  • Komplekse anæstesiforløb til ASA 1-4 patienter samt anæstesi til børn
  • Bredt og udfordrende arbejde indenfor anæstesi, intensiv og traumatologi
  • Gode kolleger og et godt læringsmiljø
  • Tværfagligt spændende og udviklende samarbejde
  • Mulighed for at præge sin arbejdsplads på en afdeling, hvor der er kort fra idé til handling

Vi forventer at du

  • Har lyst til at deltage i SSAIs Advance Obstetric Anaesthesia Training Programme, som du kan se mere om her
  • Går til udfordringer med positiv indstilling, er problemløsende og reflekterende
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er speciallæge i anæstesi
  • Har fokus på høj faglig ydelse og sætter patienten i fokus

Hvem er vi

I vores afdeling lægger vi vægt på det gode samarbejde – både internt i afdelingen og eksternt med de andre afdelinger på sygehuset. Vi vægter højt at være en del af det gode patientforløb for vores patienter, og ønsker at videreudvikle vores afdeling med dette for øje. Samtidig har vi fokus på at videreuddanne og udvikle vores medarbejdere og på den måde skabe en attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau.

Vores afdeling består af

  • Et anæstesiafsnit, som har mulighed for at levere anæstesiydelser til ca. 750 fødsler pr. år
  • Et anæstesiafsnit som leverer anæstesiydelser til både elektive og akutte operationer af både voksne og børn indenfor ortopædkirurgi, gastrokirurgi og gynækologi og obstetrik
  • Intensiv terapiafsnit, niveau 2, med 9 sengepladser med et patientflow på 600-700 patienter pr. år. Intensiv flytter i 2018 til en nybygget del af sygehuset med moderne og optimale fysiske forhold
  • Opvågningsafsnit
  • Eksterne funktioner: Traumemodtagelse, hjertestopbehandling, anæstesiydelser til CT- og MR-skanninger, DC konverteringer og tilsyn/assistance omkring svært syge patienter

Der er 2-delt tilstedeværelsesvagt med dækning af intensiv terapiafsnit og operationsgang. Derudover deltager vagtholdet i traumemodtagelse og hjertestop. Speciallæger indgår i to-skiftet vagtlag.

Praktiske oplysninger

Send din ansøgning vedlagt cv opbygget efter de syv lægeroller vedlagt relevant dokumentation

For at komme i betragtning til stillingen, skal du have autorisation som speciallæge i anæstesi.

Om Nykøbing F. Sygehus

  • Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt akut universitets sygehus med tilknyttet lektorer
  • Optageområdet er ca. 150.000 borgere
  • Der er ca. 1200 ansatte på hospitalet
  • Sygehuset har en god korpsånd, og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og lære ikke bare de obligatoriske kompetencer, men også udvalgte kompetencer efter ønske
  • Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt til Guldborgsund, og med skov og en af Danmarks bedste strande i rimelig afstand. For mere information kontakt nfs-boligformidling@regionsjaelland.dk eller se mere på følgende hjemmeside her
  • I hverdagene kører der bus fra Vesterport station og direkte til sygehuset og tilbage, både morgen og eftermiddag.
  • Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen

Ansøgningsfrist 23.02.17

Der er ansøgningsfrist fra SSAIs uddannelse 01.03.17

Samtaler 27.02.17 af hensyn til ansøgningsfristen til SSAIs uddannelse.

Kontaktperson(er):
Navn: Ninna Rose Holm
Email: nroh@regionsjaelland.dk
Telefon: 56515596
Mobile: 93567012