Afdelingslæge til klinisk genetisk enhed, Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget universitetshospital. Vil du være med?

Dette job er udløbet

Ved klinisk genetisk enhed, Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, er en spændende stilling som overenskomstansat afdelingslæge ledig til besættelse 01.09.17 eller snarest derefter.

Klinisk genetisk enhed

Klinisk genetisk enhed blev etableret i efteråret 2015 i regi af Pædiatrisk Afdeling. Formålet er at opbygge et regionalt tilbud om klinisk genetik inden for en kort årrække, således at der senest ved indflytning på det nye universitetssygehus i Køge er en fuldt udbygget klinisk genetisk enhed.

Opgaverne i den klinisk genetiske enhed vil være sammenfaldende med andre etablerede klinisk genetiske afdelingers portefølje. Opgaverne vil gradvist blive udbygget ved rekruttering af relevante kompetencer.

Den ansatte afdelingslæge refererer til afdelingsledelsen, Pædiatrisk Afdeling.

Der er ingen vagtforpligtigelse.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med speciallæge i klinisk genetik. Det er vigtigt, at ansøgeren har bred kompetence inden for specialet og konkrete erfaringer med at arbejde i tværspecialiserede teams. Ansøger med dokumenteret erfaring, herunder forskningsmæssig kompetence, i onkogenetik vil blive foretrukket. Det er væsentligt, at ansøgeren er udviklingsorienteret og kan bidrage til udbygning af en onkogenetisk funktion, såvel klinisk som forskningsmæssigt.