Afdelingslæge til Billeddiagnostisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Dette job er udløbet

Afdelingslæge til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde. Tiltrædelse efter aftale.

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital her.

Billeddiagnostisk Afdeling

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital er beliggende i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Den, der ansættes i stillingen vil være ansat ved begge matrikler, men med hovedarbejdssted indtil videre i Roskilde.

Afdelingen råder over moderne udstyr inden for alle modaliteter. Vi har fælles RIS/PACS system og talegenkendelse.

I Roskilde varetages en lang række special- og regionsfunktioner og der er derfor et stort og interessant patientgrundlag inden for flere specialer, herunder blandt andet neurologi, onkologi, urologi og lungemedicin.

Der er p.t. 18 speciallæger og syv uddannelsessøgende læger fordelt på det to matrikler, men vi er en afdeling i stor vækst og har derfor brug for nye kolleger.

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med tilknyttet professor i neuroradiologi.

Stillingen

Vi tilbyder et bredt spektrum af undersøgelser og du vil indgå i det daglige arbejde på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.

Afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer, vil du få mulighed for at dyrke et interesseområde mhp. yderligere specialisering. Vi tilbyder deltagelse i relevante kurser og fri til eventuelle fokuserede ophold.

Du vil få mulighed for at deltage i forskningsprojekter.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i en organisation i stor vækst
  • Engagerede og dygtige kolleger
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Gode samarbejdsrelationer internt på afdelingen og med de kliniske afdelinger

Kvalifikationer

Du skal være speciallæge i radiologi, være fagligt velfunderet og have basal kundskab inden for alle modaliteter.

Ansættelsesvilkår

Til stillingen er tilknyttet en rådighedsvagt fra bolig, som p.t. er 7- skiftet.

Alle speciallæger tilbydes hjemmeopkobling.

Løn i henhold til overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013.

Kontaktperson(er):
Navn: Karina Vinum
Email: kbu@regionsjaelland.dk
Telefon: 47325301
Mobile: 24981343Navn: Karin Nielsen
Email: karinie@regionsjaelland.dk
Telefon: 47325300

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.
Om Sjællands Univeristetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2022, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.