Aasiaat – Vikariat som regionslæge Trænger du ikke til et nyt fagligt kapital i dit liv? Kom til Region Disko og vær vores regionslæge!

Dette job er udløbet

Træd ud af din komfortzone og tag et job på Grønland! Her er rig mulighed for nye oplevelser!

Vi søger en regionslæge (læge med speciale) til vores skønne Region Disko.

Der søges primært en læge med gynækologisk/obstetrisk erfaring, men det skal dog ikke afskrække dig fra, at søge hvis du har andet speciale.

Det grønlandske Sundhedsvæsen er rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse.

Det er af både medicinsk og kirurgisk sygdomsbehandlinger, lige meget om borgerne er bosat i en by eller bygd, forsøger Sundhedsvæsenet at have samme tilbud til alle.

Funktionerne udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og det lokale personale, og arbejdet kræver i mange tilfælde tolkebistand.

Så du skal have mod på at samarbejde med andre faggrupper og her er også mulighed for at lære nye ting.

Størstedelen af lægernes arbejdstid går med almen medicin i ambulatoriet, idet der dog er operationsdag en dag i ugen. Der er veludstyret operationsstue og skadestue samt daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd.

Landshospitalet i Nuuk har rejsende speciallæger inden for anæstesien og forskellige grene af kirurgi, vil være tætte samarbejdspartnere, når de kommer til regionen.

Et vikariat er ledig pr. 1. november 2017 eller efter nærmere aftale med ledende regionslæge.

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse og boligforhold
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til – og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

 

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 6. september 2017

 

Kontakt
Information om stillingen og regionen kan indhentes ved henvendelse til ledende regionslæge Ove Ammitzbøll på mail ovea@peqqik.gl eller pr. tlf. +299 89 42 70 mobil +299 58 27 25

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge pr. tlf. +299 34 42 15 eller på mail:gijo@peqqik.gl

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

Ansøgningsfrist: 6. september 2017