2 overlæger i Intern medicin: reumatologi , Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens Vil du være en del af vores reumatologiske team på Regionshospitalet Horsens?

Dette job er udløbet

Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens søger pr. 1. august eller efter aftale 2 speciallæger i intern medicin; reumatologi, som har lyst til at være med til at videreudvikle det reumatologiske område i Horsens.

Afdelingen er aktuelt normeret til 3 speciallæger i reumatologi. Vi har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med specialiserede sygeplejersker og driver i fællesskab et velfungerende ambulatorium.

Vi tilbyder en stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor

  • den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt
  • tværfaglighed har særlig fokus
  • gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt
  • medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence
  • kulturen er præget af tillid, respekt og humor
  • et godt læringsmiljø står i høj kurs
  • der udøves dialogbaseret ledelse

Vi leder efter kolleger som

  • Er innovative og interesseret i faglig udvikling
  • Er engageret til at varetage ambulatorievirksomhed, tilsynsfunktion samt evt. stuegangsfunktion ved behov.
  • Er motiveret for at indgå i det tværfaglige samarbejde
  • Har gode faglige og sociale kompetencer
  • Vil deltage i at uddanne yngre læger og sygeplejersker inden for reumatologien og den brede intern medicin

Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Horsens er Region Midtjyllands sydligste akuthospital. Hospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.
Medicinsk afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på 2 matrikler i Horsens og Skanderborg Sundhedshus.  Afdelingen har 3 sengeafsnit med i alt 83 sengepladser og stor ambulant virksomhed.  Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi.
Hæmatologi og nefrologi dækkes ved at Hæmatologisk Afdeling, AUH, har satellitfunktion og Nyremedicinsk Afdeling, AUH, driver et dialyseafsnit på Regionshospitalet Horsens.

Akutte patienter modtages hovedsageligt via hospitalets Akutafdeling. De akutte hjertemedicinske patienter modtages dog direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.

Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er klassificeret til 17 hoveduddannelsesforløb i intern medicin – heraf 2 i reumatologi og 4 i almen medicin samt 9 introduktionsstillinger.  Det påhviler vores nye kolleger at deltage i uddannelsen af disse læger.  Herudover undervises medicinstuderende og Medicinsk Afdelings eget personale.

Der er mulighed for at deltage i forskningsarbejde.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med relevant organisation.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest og denne er tilfredsstillende.

Se funktionsbeskrivelsen her

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Fagligt bedømmelsesskema udfyldes elektronisk i ansøgningsformularen. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes ligeledes elektronisk.

Det fremgår af Danske Regioners fælles regionale vejledning for ansættelser i speciallægestillinger, at udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale/fagområde i minimum fem år efter opnåelse af speciallægeanerkendelse.

Ansøgningsfrist 19. juni 2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 5. juli 2017 kl. 12.00-14.00

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til overlæge Barbara Unger, mail barung@rm.dk eller til ledende overlæge Thomas Hahn, mail thohah@rm.dk

Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.hospitalsenheden-horsens.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale