Jes Søgaard om økonomiaftale: Regeringen burde have råd til mere end 0,5 pct.
Foto: Per Gudmann

Jes Søgaard om økonomiaftale: Regeringen burde have råd til mere end 0,5 pct. Den nye økonomiaftale på sundhedsområdet tegner et billede af, at Danmark fortsat har lavvande i kassen efter finanskrisen. Men billedet er forkert, vurderer professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, der advarer om, at det er på høje tid at investere mere i sundhedsområdet.

Selv om det går væsentlig bedre for dansk økonomi med en aktuel vækstrate på omkring to procent, har regeringen med sin netop indgåede økonomiaftale med Danske Regioner valgt at fastholde en meget lav vækstrate på 0,5 procent til sundhedsområdet. Og det bekymrer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

»Politikerne forsøger at fastholde billedet af, at der stadig er en finanspolitisk brændende platform efter finanskrisen. Men det holder jo ikke længere. Vismændene har jo netop sagt, at der er et finanspolitisk råderum, som man formentlig godt kunne begynde at prioritere. Men det har der så ikke været politisk vilje til,« siger Jes Søgaard og henviser til, at man i årene 2001-2010 havde vækstrater i bevillingerne til sundhedsområdet på 2,5-3,5 procent årligt. Herefter blev bremseklodserne hugget i, hvorefter de satte sig fast. Væksten har derfor ligget lavt i en del år og bliver ved med at gøre det med den nye aftale.  

»Regeringen og danske regioner klapper altid i hænderne, når de er færdige med at forhandle, men faktum er, at regionerne kun har fået en halv milliard ud af de 2,5 mia. kroner, de bad om. Det er altså kun en halv procent mere, og det er virkelig ikke meget,« siger han og pointerer, at der ligger nogle politiske prioriteringssignaler i det.

»I forhold til andre lande har de danske sundhedsbudgetter i mange år været ekstraordinært stramme. Af OECD´s rapport ‘Health at a Glance’ fra sidste år fremgår det, at der for alle andre EU-lande skete et fald i sundhedsudgifternes realvækst i 2010-2015, mens Danmark var et af de få lande, hvor væksten var decideret negativ med en rate på -0,4,« siger Jes Søgaard.

Hvilken konsekvens, den nye stramme aftale får, har han svært ved at spå om.

»Men det er svært at blive ved med at imødekomme det pres, der er på sundhedsvæsenet, dels som følge af, at der kommer nye og mere effektive behandlingsstrategier, som befolkningen selvfølgelig vil efterspørge inden for psykiatri og somatik,« siger han. Presset bliver kun større af, at der kommer flere ældre, som alene på grund af deres alder har en øget risiko for en lang række sygdomme.

»Regionerne kan ikke blive ved med at dække befolkningens stigende behov for udredning, behandling og pleje med produktivitetsstigninger. Det kan de gøre et antal år,« siger Jes Søgaard og nævner, at det danske sundhedsvæsen i forvejen er presset af, at man ikke har været gode til at øge produktiviteten ved at forbedre arbejdsgange og indføre ny teknologi. »Regionerne har gjort det ved at få hamsterhjulet til at løbe stærkere for læger, sygeplejersker og sosu’er. Det kan de ikke blive ved med, så jeg er ikke specielt optimistisk med, hvordan det skal gå,« siger Jes Søgaard.       

Frygte for, at systemet bryder sammen gør han dog ikke, da Danmark efter hans vurdering har et ‘ret robust system’. Men det bekymrer ham, at en undersøgelse publiceret i The Lancet i maj dokumenterer, at det danske sundhedsvæsen er notorisk dårlig til at håndtere alvorlige sygdomme, så man undgår dødsfald. Hvor vores nordiske lande ligger blandt de seks bedst placerede, er Danmark at finde på plads 24.

»Sundhedsvæsenet får ikke adresseret de underliggende sundhedsproblemer, den danske befolkning har. Og det bliver ikke bedre af, at den manglende politiske prioriteringsvilje matches af en manglende vilje til at gøre noget på forebyggelsesområdet,« siger Jes Søgaard.

 

Skriv kommentar