Indfør sparestop

Indfør sparestop Når regeringen kan vedtage et skattestop, så kan regionerne også fritage psykiatrien for sparekniven.

Mor er ikke bare skuffet, hun er også vred.

Og man forstår godt sundhedsminister Sophie Løhde (V), når hun undrer sig højlydt over, hvor alle pengene til psykiatrien bliver af. Resultaterne syner ikke af så meget som de store beløb, der er blevet bevilget i de seneste år.

Nu benytter ministeren sig ganske vist af et klassisk Christiansborg-stunt, hvor en årlig bevilling på 300 mio. kr. ganges op med fire år, tillægges et engangsbeløb til byggeri, fratrækkes lidt det ene år og tillægges lidt de næste år — og vupti er det blevet til 2,2 mia. kr.

Det er med andre ord næsten umuligt at gennemskue, hvad pengene bruges til, hvilket regionernes direktør, Adam Wolf, demonstrerer i et indlæg i Den Offentlige i onsdags. Han kæmper en brav kamp med tallene, men det er ikke just nogen folkelig sag, der er kommet ud af det.

Samtidig rammer sparekniven mange steder psykiatrien, og med dette plumrede billede har regionerne en kæmpe opgave med at forklare sig.

Det kan ikke klares i et enkelt djøfisk debat-indlæg, og det er slet ikke rimeligt at gemme forklaringerne, til når Bent Hansen (S) engang møder ministeren og giver hende en orientering. Og heller ikke klogt, hvis han vil undgå detailstyring fra Christiansborg.

Psykiatrien har i årtier været den største plet på sundhedsvæsenets dårlige samvittighed, og heldigvis har området fået megen opmærksomhed og mange ressourcer i de seneste år. Desværre ofte netop som midlertidige bevillinger, men dog også med flotte nye bygninger og faste beløb til driften.

Men, som Dagens Medicin beretter om i denne avis, så oplever psykiatrien netop nu en række tilbageslag.

I det konkrete tilfælde barberes hovedstadens akutpsykiatriske udrykningstjeneste, så den kun er bemandet med psykiatere i weekender og på mandage. De øvrige af ugens dage skal stakkels anæstesiologer og politifolk håndtere alle de forhutlede og adfærdsforstyrrede mennesker, som drages af storbyen, og som indimellem er til stor fare for sig selv og omgivelserne. Og som på metrostationer og i parkerne meget synligt signalerer over for os andre og omverdenen, at Danmark langtfra kan prale af at høre til verdenseliten, når det gælder sundhed. Og da slet ikke mental sundhed.

Længe har hovedstadens akutpsykiatriske tjeneste været en lille solstrålehistorie i et ellers trængt område, i flot symbiose med pårørende, kommunen og politiet, og med en forbløffende god evne til at undgå tvang mod patienterne.

Tjenesten er forbilledlig — men skal alligevel rundbarberes, for at regionen kan spare sølle fire mio. kr., og det sker endda samtidig med, at man samlet set vil afsætte flere penge til det præhospitale beredskab.

Ærlig talt, det hænger skidt sammen.

Vi har så travlt med at måle os med udlandet på alverdens somatiske discipliner, og det er selvfølgelig godt nok. Naturligvis skal vi blive lige så gode som nabolandene til at helbrede kræft og andre grimme sygdomme, og vi skal selvfølgelig vedvarende arbejde på at øge befolkningens levetid.

Men — med en omskrivning af et gammelt mundheld — man bør vurdere et lands civilisation på dets indsats over for de psykiatriske patienter.

Derfor dette forslag til politikere i alle regioner: Vedtag et stop for besparelser i psykiatrien. Bare i et par år eller fire. Når regeringen kan vedtage et skattestop, så kan regionerne også fritage psykiatrien for sparekniven, og pengene bør kunne findes inden for det somatiske område. Psykiatrien kræver mange hænder — mon ikke somatikken kan undvære noget højteknologi.

Skriv kommentar