Flere end 1.100 svært overvægtige danskere har siden 2004 været under kniven på Privathospitalet Hamlet, og erfaringerne fra de mange fedmeoperationer kommer nu det offentlige sundhedsvæsen til gode. Til efteråret skal privathospitalet nemlig stå for oplæringen af kirurger til et nyt fedmekirurgisk afsnit på Køge Sygehus. »Vi har jo gennem snart et års tid uddannet sygeplejerskestuderende, og ser dette som en helt naturlig udvikling i retning af, at privathospitalerne tager øget del i uddannelsen af sundhedspersonale,« siger Hamlets administrerende direktør...