Gazyvaro kan blive den mest effektfulde førstelinjebehandling

Gazyvaro kan blive den mest effektfulde førstelinjebehandling Roches nye antistof Gazyvaro (obinutuzumab) giver, sammen med et af tre forskellige kemoregimer, 34 pct. færre tilbagefald af follikulært lymfom. Det dokumenterer GALLIUM studiet, der dog også afslører dødelige bivirkninger ved kemoregimet bendamustin.

SAN DIEGO (Dagens Medicin) – GALLIUM-studiet imponerede publikum til den store plenary session på ASH søndag eftermiddag med data, der dokumenterede, at Roches antistof Gazyvaro (obinutuzumab) sammen med kemoterapi – hvor investigatorerne havde valget mellem de tre forskellige regimer bendamustin, CHOP eller CVP – giver signifikant længere progressionsfri overlevelse hos patienter med follikulært lymfom, som ikke tidligere er blevet behandlet. Det set i forhold til standardbehandlingen med antistoffet MabThera og kemoterapi.

Men resultaterne gav også mindst én af de fremmødte en rynke i panden.

Martin Hutchings, der er overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske klinik, blev noget overrasket over at se, at behandlingen med kemoregimet bendamustin inducerede bivirkninger, der påfaldende ofte var så alvorlige, at de medførte døden.

»Der er tilsyneladende flere dødelige bivirkninger blandt dem, der får kemoregimet bendamustin, og det drejer sig om langt størstedelen af denne type patienter, da de to andre kemoregimer fylder meget lidt,« siger Martin Hutchings, der understreger, at dette ikke er noget, studiet er designet til at vise.

»Men det er noget, man klart fornemmer, når man ser resultaterne,« siger han.

Det får Martin Hutchings til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er ok at satse på en behandling, som er mere effektiv, hvis der samtidigt er en lille men synlig del af patienterne, som dør pga. bivirkningerne.

»Det er det måske, hvis der er tale om en aggressiv sygdom. Men denne her sygdom, follikulært lymfom, er normalt forholdsvis fredelig,« siger Martin Hutchings og pointerer, at det at opnå en rigtig god anti-lymfomeffekt i første linje, ikke nødvendigvis retfærdiggør behandlingen, hvis den samtidig er dødelig for et større eller mindre antal patienter. Hvor tungt, man skal tage det, er dog først noget, Martin Hutchings kan danne sig et klart billede af, når den videnskabelige artikel udkommer.

»Jeg er virkelig overrasket over disse dødsfald, for det er ikke noget, vi ellers har indtryk af fra vores kliniske hverdag, hvor kombinationen af rituximab og bendamustin sædvanligvis tåles ret godt, også af patienter højt oppe i alderen. Det ændrer ikke ved, at studiet er positivt og således viser, at obinutuzumab er mere effektivt end rituximab. Det er muligt, at det nye antistof og bendamustin ender med at blive til standardbehandling. Men forinden må vi vide betydeligt mere om bivirkningerne,« siger han.

Dagens Medicin: Kan man forestille sig, at de dødelige bivirkninger rammer en subgruppe af patienterne, som der er noget særligt ved?

»Det, der bliver spændende at se er, om de her toxiske dødsfald findes i en særlig gruppe af patienter, som f.eks. kunne være alle dem med en specifik form for komorbiditet,« siger Martin Hutchings og pointerer, at opgaven nu går ud på at se rigtig grundigt på data og så kortlægge den natur, disse toxiske dødsfald har.

»Hvis den alvorlige omkostning, som man får færten af på den her præsentation, kun rammer en lille subgruppe af patienter, synes jeg ikke, at den store gruppe skal berøves for den mest effektive førstelinje-behandling hidtil,« siger han.

Gallium er et studie, der randomiserede de i alt omkring 1.200 patienter til enten rituximab eller obinutuzumab, i begge tilfælde givet sammen med et af tre forskellige kemoregimer (bendamustin, CHOP eller CVP).

»Begge antistoffer er rettet mod det samme overflademolekyle på cellen, mens Roche, der har produceret det nye obinotuzumab, mener, at det er det mest effektive – og det er i bund og grund det, som Gallium skulle vise,« siger han og peger på, at det også er noget, det nye studie dokumenterer.

»Studiet viser, at der er mere end 30 pct. færre patienter, der får tilbagefald. Det er en væsentlig reduktion. Det er bestemt noget, der er klinisk meningsfuldt. Det er et godt eksempel på et studie, der besvarer det primære endemål. Men det åbner en række flere spørgsmål, for det man ser på resultaterne er, at der er flere meget alvorlige bivirkninger begge grupper. Og det bliver man nødt til at tage alvorligt,« siger han.

Overlæge ved Aalborg Universitetshospital Tarec Christoffer El-Galaly var også til oplægget og kunne ligeledes konstatere, at der i studiet blev set flere fatale bivirkninger hos bendamustin uanset om behandlingen var kombineret med Obinotuzumab eller rituximab. »Jeg synes ikke det fremgik helt klart, hvad den præcise årsag var, men bendamustin kan give opportunistiske infektioner, man sjældnere ser hos patienter, der er behandlet med CHOP og CVP,« siger Tarec Christoffer El-Galaly, der peger på, at flere studier dokumenterer, at bendamustin er et meget effektivt stof til indolente lymfomer og ofte giver langvarige remissioner.

»Bendamustin er også ofte fremhævet som mindre toxisk end CHOP. Måske er løsningen mere standardiseret brug af profylakse mod infektioner til patienter i bendamustin behandling, hvis de fatale events var infektionsrelaterede. Øget brug af antibiotika kan dog i sig selv også være problematisk af andre årsager,« siger han og understreger, at man endnu ikke ved, hvad forklaringen på de hyppigere dødsfald er.

»Jeg vil gerne se alle data fra det studie, før man drager konklusioner omkring bendamustinbehandling. Udfra PFS-kurverne ser det ikke ud til, at bendamustin-behandlede klarer sig dårligere generelt, tværtimod,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.

Skriv kommentar