Status som ‘familielæge’ og selvstændigt erhvervsdrivende fremhæves som afgørende for praktiserende læger, men synes at være blevet en barriere for nye almene medicinere og et sammenhængende sundhedsvæsen i forandring. Familielægen er lægernes behov, ikke borgernes. Selv husker jeg, da forældrene ringede til lægen, som kom døgnet rundt – det ophørte i 1960’erne. De næste årtier følte man nok loyalitet overfor ‘familielægen’ i praksis, men selv har jeg den fjerde læge samme sted, fordi de går på pension, og ‘den ene...