En million patienter må deles om 32 specialister

En million patienter må deles om 32 specialister Det halter med at sikre udredning og behandling til landets godt én million allergikere. Fagområdeuddannelserne og opprioritering af faget i andre specialer udfylder ikke det behov, som allergispecialets nedlæggelse efterlod. 

Allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem påvirker hver femte dansker. Samtidig falder antallet af landets allergispecialister, og i Nordjylland er faldet komplet, idet der ikke er flere specialister tilbage.

Udviklingen er sket, siden specialet i allergologi blev nedlagt i 2004. Erstatningen for specialet blev en fagområdeuddannelse, som er henvendt til lungemedicinere, dermatologer, arbejdsmedicinere og pædiatere. 

Ifølge Dansk Selskab for Allergologi har specialets nedlæggelse betydning på flere områder. Deres bekymring fremlagde de for nylig for Folketingets Sundhedsudvalg. 

Helt centralt er det, at specialets ophør har medført, at der ikke er blevet oprettet nogen faste uddannelsesstillinger i allergologi, og at der ingen central styring er af, hvor mange stillinger der skal oprettes.

Specialets ophør betyder, at der ikke er tilknyttet en formaliseret uddannelse og autorisation til faget. Der findes altså ingen national sikring eller styring af uddannelse af speciallæger i allergologi. 

»Ansvaret for, hvor mange der skal uddannes inden for området, forsvandt, da specialet ophørte. Det ser vi konsekvensen af nu, hvor antallet af nye allergispecialister er så markant lavt,« siger formand for Dansk Selskab for Allergologi og specialeansvarlig overlæge på Klinik for allergi på Gentofte Hospital, Lone Winther. 

Ni allergologer om fem år
De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at andelen af danskere med allergi ligger på 22,7 pct. For astma er tallet på 7,5 pct. De tal er i mange år kun gået én vej — opad. 

Tilbage på arbejdsmarkedet er der i dag i alt 24 allergilæger, hvoraf kun de 18 arbejder inden for allergologi. Inden for de næste fem år vil de ni være gået på pension. Det er altså en meget lille gruppe læger, der skal løfte opgaven mod en sygdom, som en så stor del af befolkningen har. 

»Der bliver ikke uddannet nok specialister. Det er et problem nu, men det vil det i høj grad også være i fremtiden. Vi mister jo dermed også dem, som fremover skal uddanne næste generation af allergispecialister,« siger Lone Winther. 

Efter at fagområdeuddannelsen er kommet til, har i alt har syv speciallæger fået godkendt deres fagområdeuddannelse i voksenallergologi hos Dansk Selskab for Allergologi. Lige nu er der to i fagområdeuddannelse for voksenallergi i Gentofte, mens der i Odense er én.

Syv speciallæger har tilsvarende fået godkendt deres fagområdeuddannelse hos Dansk Pædiatrisk Selskab. Fagområdeuddannelse i allergologi for pædiatere foregår i samarbejde mellem pædiatriske specialafdelinger med allergologisk funktion og de to allergicentre i hhv. Gentofte og Odense. 

I alt er syv speciallæger i gang med uddannelsen lige nu. 

I alt er der altså 32 læger, som er specialister inden for allergi. Det tal er ret konstant i årene fremover, idet ni er på vej på pension, og ti er i gang med en fagområdeuddannelse.

Skævvridning af landkort
Region Nordjylland er det sted i Danmark, hvor man tydeligst har mærket konsekvenserne af specialets ophør. Her er der ingen tilbageværende allergilæger. 

»Manglen på allergilæger betyder, at der er markant forskel på, hvordan folk bliver behandlet, alt efter om de er f.eks. bor i Nordjylland eller i København. I Nordjylland er der ikke flere allergilæger tilbage, og det betyder, at patienterne bliver nødt til at rejse langt for at få hjælp. Det bidrager bare til endnu længere ventelister i og med, at hjælpen kun kan fås så få steder i landet,« siger Lone Winther. 

Svært at rekruttere
Planen med at omdanne allergologi fra et grenspeciale til et fagområde var, at uddannelsen skulle fordeles på læger fra alle de specialer, som kommer i berøring med allergiske sygdomme. 

Problemet med den manglende speciallægeanerkendelse gør dog, at det er svært at rekruttere speciallæger til fagområdeuddannelsen i allergologi.  

»Incitamentet for lægerne til at søge fagområdeuddannelsesstillingerne er ikke særlig stor. Der mangler simpelthen en gulerod i sidste ende i form af speciallægeanerkendelse. Ellers er to år lang tid at bruge på at videreuddanne sig for den enkelte læge, uden at det formelt giver nogen gevinst,« siger Lone Winther. 

Uddannelse i det allergologiske fagområde for lungemedicinere, dermatologer og arbejdsmedicinere, kan kun ske to steder i Danmark. Det foregår på Klinik for Allergi i Gentofte og i Allergicentret i Odense. Men stillingerne oprettes efter, hvad der er muligt inden for egne normeringer, og antallet af stillinger er derfor for få. 

Ingen oprustning i tilgrænsende fag
Det er dog ikke kun selve fagområdeuddannelsens manglende popularitet og manglende antal stillinger, som gør det svært at opretholde antallet af allergispecialister i landet. Ifølge Lone Winther er der nemlig ikke sket den nødvendige opprioritering af allergologi i relevante speciallægeuddannelser.  Der er nemlig ikke sket en opprioritering af allergologi i relevante speciallægeuddannelser, og flere allergologiske emner er ikke dækket tilstrækkeligt i de relevante specialebeskrivelser for f.eks. lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin og pædiatri, mener hun. En opprioritering blev ellers lovet fra politisk side af, da specialet blev nedlagt for 12 år siden. 

»Politisk lovede man at sikre en oprustning i de tilgrænsende fag, så de kunne overtage flere specialiserede opgaver. Den opprioritering er slet ikke sket. Det betyder, at f.eks. lungemedicinerne godt kan hjælpe en patient med astma, men ikke kan hjælpe patienter, hvis de har mere komplicerede problemer som insektstiksallergi eller fødevareoverfølsomhed for at bare at nævne nogle områder. Det er tydeligt i både lungelægernes, dermatologernes og arbejdsmedicinernes uddannelsesplan, at de simpelthen ikke får den nødvendige undervisning i de relevante allergologiske problemstillinger,« siger Lone Winther. 

Den kritik er formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab enig i. 

»Det er blevet forsømt at sikre, at allergologien kom i fokus i de andre pårørende specialer som f.eks. lungemedicin. Og hvem skal varetage området, når der ikke er flere allergilæger tilbage? I hverdagen mangler vi derfor viden, når vi sidder over for en patient med allergologiske problemer,« siger Ole Hilberg, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, og uddyber:

 »Det kniber også med at følge med i den faglige udvikling internationalt. På den måde halter Danmark markant bag efter andre lande, fordi vi ikke på samme måde kan omsætte den nyeste viden til patientbehandling. Det tab sker, når vi ikke længere har nogen, som er 100 pct. dedikerede og fokuserede på lige præcis det område,« siger Ole Hilberg. 

Patienter mangler udredning
Den manglende opprioritering kan dermatologerne også mærke til, når de sidder med patienter, som har uløste allergologiske problemer.

»Vi udreder kun patienter med eksemsygdomme, men hvis patienten har brug for udredning af astma eller høfeber, så er det en allergologisk opgave. På den måde kan vi godt ende med at have patienter, som ikke kan blive henvist til at få løst alle dele af deres sygdom. Den allergologiske service har store huller i visse regioner og områder,« siger formand for Dansk Dermatologisk Selskab, Eva Merete Benfeldt.

Samme problem oplever formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg. 

»Nedlæggelsen af specialet har medført flere problemer. Et af dem er, at mange patienter risikerer at havne i en situation, hvor de ikke får tilstrækkeligt tilbud om udredning. Allergikere har ikke nødvendigvis kun symptomer fra et organsystem, så de kan have brug for både at se en hudlæge og en lungelæge. Det er jo mere omfattende, end hvis de bare kunne kontakte en allergilæge, som kendte de nøjagtige allergisymptomer i forhold til de forskellige organsystemer. Patienten har på den måde brug for at søge hjælp hos flere specialister i dag, end de havde førhen,« siger Ole Hilberg. 

Ønsker speciale igen
Lone Winther ønsker, at allergologi igen skal blive et speciale. 

»På den måde vil man få løst mange af de problemstillinger, som nedlæggelsen har medført. F.eks. at man igen får sikret en central styring og rekruttering af antallet af allergologer,« siger hun og fortsætter: 

»Jeg så egentlig allerhelst, at man endte med helt nye specialesammensætninger. Så det var muligt at få et lungemedicinsk-allergologisk speciale, et dermatologisk-allergologisk og et  arbejdsmedicinsk-allergologisk speciale,« siger Lone Winther. 

»Faget har brug for de andre specialers kompetencer, og alle kan byde ind med noget godt. Derfor ville jeg synes, det var fantastisk, hvis det blev et speciale, som både havde indgang fra lungemedicin og dermatologi,« siger hun. 

Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab håber også, at man vil gøre noget for at rette op på problemet. 

»Vi savner specialister i allergi. Det er en mangelvare, at man ikke har nogen, der kan omsætte ny forskning på området i en klinisk hverdag. Hvis ikke det bliver løst med en genoprettelse af allergologispecialet, så bliver man nødt til at sætte ind for at få styrket fagområdeuddannelsen og sikret, at faget bliver opprioriteret i specialeplanen,« siger Ole Hilberg. 

Formanden for Dansk Dermatologisk Selskab, Eva Merete Benfeldt, peger på, at der er en stigende forekomst af den typer allergier og reaktioner, som ikke hører under det dermatologiske speciale, men som bør udredes efter en allergologisk faglig standard. 

»Beslutningen om, at allergologi som speciale skulle nedlægges, var i sin tid ikke velbegrundet. Hvorvidt udredningerne bedst skal foregå ved en genetablering af et egentligt allergologisk speciale, ved en markant opskalering af antallet af stillinger i fagområdeuddannelsen i allergologi, som er etableret for nogle specialer i dag, eller en helt tredje løsning, må afhænge af en samlet beskrivelse af, hvilke opgaver inden for udredning og behandling der enten ikke udføres i henhold til høj faglig standard, eller som er forbundet med lang ventetid for patienterne i dag,« siger Eva Merete Benfeldt.

For de praktiserende læger kan manglen hurtigt nå et punkt, hvor det vil være nødvendigt igen at sikre antallet af allergilæger. 

»Der er tale om en støt stigende forekomst af allergiske sygdomme, og der er brug for kliniske specialister til forskning også. Umiddelbart vil det derfor være fornuftigt at genoprette allergologispecialet,« siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, og praktiserende læge. 

Skriv kommentar