DSAM-formand på afveje om antidepressiva Anders Beich har absolut ikke ret, når han kritiserer den nye metaanalyse fra Copenhagen Trial Unit.

Anders Beich, formand for DSAM, kritiserer den nye metaanalyse fra Copenhagen Trial Unit, der viste, at antidepressiva gør større skade end gavn.

Han mener ikke, der i artiklen er dækning for konklusionerne. Det er der i allerhøjeste grad, og metaanalysen er usædvanligt godt og grundigt lavet. Det har Poul Videbech, som Politiken 15. februar udnævnte til at være »Danmarks eneste professor i klinisk depression« også bemærket, og 9. februar udtalte han til avisen, at metaanalysen er af høj faglig kvalitet.

Beich er også utilfreds med, at forskerne promoverer sig selv ved at gå bombastisk ud i medierne. Det er noget sludder. De svarer naturligvis, når journalisterne spørger.

Beich skubber patienterne foran sig og taler om en »sårbar gruppe«; at forskerne har skabt unødig frygt blandt patienterne; og at resultaterne skulle have været diskuteret internt i faglige kredse først
– Peter C. Gøtzsche

Beich skubber patienterne foran sig og taler om en »sårbar gruppe«; at forskerne har skabt unødig frygt blandt patienterne; og at resultaterne skulle have været diskuteret internt i faglige kredse først.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skriver tilsvarende i Politiken 17. februar, at der er tale om »unuanceret formidling«, og at det »har skabt usikkerhed og bekymring hos mange patienter«.  Så vidt jeg kan se, har der ikke været nogen unuanceret formidling, og det er da kun godt, at patienterne er blevet usikre og bekymrede. Det har de al mulig grund til at være, også uden den nye metaanalyse.

Det giver ingen mening at forlange, at metaanalysen skulle have været drøftet bag lukkede døre i faglige kredse, før offentligheden fik kendskab til den. For det første skal borgerne have besked lige så hurtigt som andre. For det andet ville der aldrig kunne opnås konsensus alligevel. For det tredje har både jeg og andre i vores forskning gennem flere år påpeget det samme som i den nye metaanalyse, at antidepressiva ikke virker og gør større skade end gavn.

Der er således ikke noget nyt i den nye metaanalyse.

Psykiaterne hævder, at antidepressiva er effektive ved svær depression. Det er ikke rigtigt. Langt de fleste patienter i de placebo-kontrollerede forsøg havde netop svær eller meget svær depression, og det forhold, at den målte effekt er en anelse større ved meget svær depression (men stadig klinisk irrelevant), skyldes formentlig et matematisk artefakt. Pga. bivirkningerne er forsøgene ikke ordentligt blindede, hvilket giver bias ved effektvurderingen, og denne bias er naturligvis større, jo højere Hamilton-scoren er ved indgang i forsøget. Hvis scoren f.eks. er 25, og vi for nemheds skyld antager, at der ikke sker noget som helst, så den stadig er 25 efter behandling både i aktiv- og i placebogruppen, så vil en bias på 10 pct. ved vurdering af aktivgruppen give en forskel på 2.5 overfor placebo. Hvis baseline kun er 15, bliver forskellen kun 1.5.

Der er mange gode grunde til, at man ikke bør behandle depression med SSRI eller SNRI. En af dem er, at patienterne siger i de randomiserede forsøg, at de ikke virker. Det er kun psykiaterne, der i de samme forsøg siger, at de virker (men ‘virkningen’ er alligevel for lille til at være relevant).

Depression skal behandles med psykoterapi. Det virker, og det reducerer risikoen for selvmord. Antidepressiva øger risikoen for, at patienterne begår selvmord. Ikke kun hos børn og unge. Der er ikke nogen øvre aldersgrænse for denne skadevirkning.

Jeg vil afslutningsvis opfordre DSAM til at erkende, at de praktiserende læger har skabt en gevaldig psykofarmaka-epidemi, ganske som de også gjorde det med benzodiazepinerne, og bidrage konstruktivt til at gøre noget ved det i stedet for at lukke øjnene og rette skytset mod budbringerne
– Peter C. Gøtzsche

Der er flere hundrede tusinde patienter i Danmark, som med fordel burde trappes ud af antidepressiva. Desværre ved meget få læger, hvordan det skal gøres, og den officielle vejledning om at starte med at halvere dosis, er alt for hurtigt og vil give mange patienter abstinenssymptomer, som de fleste læger fejltolker som sygdomssymptomer.

Da behovet for udtrapning og viden om det er kolossalt, bidrog jeg sammen med 11 andre personer fra syv lande i oktober til oprettelsen af International Institute for Psychiatric Drug Withdrawal med base i Göteborg. Vi har allerede startet en kursusvirksomhed både i Danmark og i Sverige om sikre metoder til udtrapning, og jeg har også ansat en ph.d.-studerende til at forske i emnet.

Jeg vil afslutningsvis opfordre DSAM til at erkende, at de praktiserende læger har skabt en gevaldig psykofarmaka-epidemi, ganske som de også gjorde det med benzodiazepinerne, og bidrage konstruktivt til at gøre noget ved det i stedet for at lukke øjnene og rette skytset mod budbringerne.

Kommentarer

  1. Peter Gøtzsche nu skriver du igen de praktiserende læger, men har du undersøgt hvem der primært starter behandling op? Er det de “praktiserende læger” eller er det mest psykiatere der starter behandlinger?
    For i så fald er det jo de “praktiserende læger” der er fanget i at det er dem, der nu en gang fornyer recepter på planlagte behandlinger.
    Skyd nu ikke uden betænksomhed.

  2. Mig bekendt er den målte effekt af psykoterapi på niveau med effekten af antidepressiva når man taler om behandling af moderat og svær depression.

    Siden 2007 er stadigt flere voksne blevet henvist fra almen praksis til tilskudsberettiget psykologbehandling af lette og moderate depressioner. Hvis effekten af psykologbehandling slår igennem burde det vise sig i et faldende forbrug af antidepressiv medicin over tid.

    Alt andet lige kunne vi godt trænge til en faglig opdatering af DSAMs kliniske vejledning for diagnostik og behandling af unipolar depression fra 2010.

  3. Enig med Kaj Sparle i at artiklen i Politiken er vigtig. På specialeuddannelsen undersøgte vi – utrænede – evidensen bag depressionsskalaer og fandt også at Ham. 6 item er mest valid. Desuden er Ham.6 klart hurtigere end Ham. 17.

  4. Lykkepiller virker måske lidt alligevel Nærlæser man den flotte danske metaanalyse, med Janus Christian Jakobsen som førsteforfatter, ser det ud til at effekten af lykkepiller er lidt mere nuanceret end konkluderet. Selvom metaanalysen viser, at der kun er negligerbar gennemsnitlig effekt af lykkepiller, tyder resultaterne på, at der er en hvis effekt, hvis man i stedet kikker på hvor mange der oplever forbedring af alle symptomer, den såkaldte remission.

    Studiet tyder nemlig på at 1 ud 11 med svær depression kan opleve remission som effekt af lykkepiller. Så selvom den gennemsnitlige effekt er negligerbar, så kunne det se ud som der alligevel er gavnlig effekt, i form af remission, for lige under 10 procent af de behandlede.

    Så den helt væsentlige diskussion af hvorvidt gavn af lykkepiller er tilstrækkelig til at opveje bivirkninger synes endnu uafsluttet.

    FORKLARING.
    Figur 9 i originalartikel omhandler et antal patienter med svær depression som oplever remission = Hamiltonscore ≤8. Her observeres der en lille, men ikke ubetydelig, gavnlig effekt af SSRI. “Random-effects meta-analysis showed that SSRIs versus placebo significantly decreased the risk of no remission (RR 0.88; 95% CI 0.84 to 0.91; P < 0.00001) (Fig. 9). This corresponds to 657 (95% CI 642 to 679) SSRI participants out of 1000 will experience no remission compared with 746 control participants out of 1000 (see Additional file 5: Summary of findings table). Visual inspection of the forest plots showed no clear signs of heterogeneity [13, 16]."

    Det betyder at 343/1000 fik remission i SSRI-arm vs. 254/1000 i Placebo-arm. Det svarer til en NNT på 11.
    http://denoffentlige.dk/lykkepiller-virker-maaske-lidt-alligevel

  5. Lykkepiller virker måske lidt alligevel

    Nærlæser man den flotte danske metaanalyse, med Janus Christian Jakobsen som førsteforfatter, ser det ud til at effekten af lykkepiller er lidt mere nuanceret end konkluderet. Selvom metaanalysen viser, at der kun er negligerbar gennemsnitlig effekt af lykkepiller, tyder resultaterne på, at der er en hvis effekt, hvis man i stedet kikker på hvor mange der oplever forbedring af alle symptomer, den såkaldte remission.

    Studiet tyder nemlig på at 1 ud 11 med svær depression kan opleve remission som effekt af lykkepiller. Så selvom den gennemsnitlige effekt er negligerbar, så kunne det se ud som der alligevel er gavnlig effekt, i form af remission, for lige under 10 procent af de behandlede.

    Så den helt væsentlige diskussion af hvorvidt gavn af lykkepiller er tilstrækkelig til at opveje bivirkninger synes endnu uafsluttet.

    FORKLARING.
    Figur 9 i originalartikel omhandler et antal patienter med svær depression som oplever remission = Hamiltonscore ≤8. Her observeres der en lille, men ikke ubetydelig, gavnlig effekt af SSRI.

    “Random-effects meta-analysis showed that SSRIs versus placebo significantly decreased the risk of no remission (RR 0.88; 95% CI 0.84 to 0.91; P < 0.00001) (Fig. 9). This corresponds to 657 (95% CI 642 to 679) SSRI participants out of 1000 will experience no remission compared with 746 control participants out of 1000 (see Additional file 5: Summary of findings table). Visual inspection of the forest plots showed no clear signs of heterogeneity [13, 16]."

    Det betyder at 343/1000 fik remission i SSRI-arm vs. 254/1000 i Placebo-arm. Det svarer til en NNT på 11.

  6. Lykkepiller virker måske lidt alligevel.

    Nærlæser man den flotte danske metaanalyse, med Janus Christian Jakobsen som førsteforfatter, ser det ud til at effekten af lykkepiller er lidt mere nuanceret end konkluderet. Selvom metaanalysen viser, at der kun er negligerbar gennemsnitlig effekt af lykkepiller, tyder resultaterne på, at der er en hvis effekt, hvis man i stedet kikker på hvor mange der oplever forbedring af alle symptomer, den såkaldte remission.

    Studiet tyder nemlig på at 1 ud 11 med svær depression kan opleve remission som effekt af lykkepiller. Så selvom den gennemsnitlige effekt er negligerbar, så kunne det se ud som der alligevel er gavnlig effekt, i form af remission, for lige under 10 procent af de behandlede.

    Så den helt væsentlige diskussion af hvorvidt gavn af lykkepiller er tilstrækkelig til at opveje bivirkninger synes endnu uafsluttet.

    FORKLARING.
    Figur 9 i originalartikel omhandler et antal patienter med svær depression som oplever remission = Hamiltonscore ≤8. Her observeres der en lille, men ikke ubetydelig, gavnlig effekt af SSRI.

    “Random-effects meta-analysis showed that SSRIs versus placebo significantly decreased the risk of no remission (RR 0.88; 95% CI 0.84 to 0.91; P < 0.00001) (Fig. 9). This corresponds to 657 (95% CI 642 to 679) SSRI participants out of 1000 will experience no remission compared with 746 control participants out of 1000 (see Additional file 5: Summary of findings table). Visual inspection of the forest plots showed no clear signs of heterogeneity [13, 16]."

    Det betyder at 343/1000 fik remission i SSRI-arm vs. 254/1000 i Placebo-arm. Det svarer til en NNT på 11.

  7. Kære Peter Gøtzsche
    Jeg står ved, at selve metaanlysen – dvs den regneteknik, man har brugt – er af høj faglig kvalitet. Det du ikke citerer mig for er en række udtalelser, så som “garbage in – garbage out”.
    Problemerne med HDS-17 skalaen versus HDS-6 er der gjort nøje rede for bl.a. her:
    https://www.cambridge.org/core/journals/acta-neuropsychiatrica/article/div-classtitledo-not-blame-the-ssris-blame-the-hamilton-depression-rating-scalediv/5E5CDCB19624B290CCF06D3EACA2DF01
    De har været kendt længe.
    Et andet problem er at forskerne fra CTU har inkluderet studier af kræftpatienter med lette depressive træk, studier, hvor der er givet ganske små og forventeligt uvirksomme doser antidepressiva, samt studier med demente og misbrugende patienter. Vi ved godt i forvejen at SSRI ikke virker overfor disse grupper og at små doser heller ikke kan forventes at være virksomme.
    Så det ser næsten ud som om, man har udvalgt alt, hvad man på forhånd ved vil trække en effekt ned. Det er derfor resultaterne heller ikke passer med dem fra andre metaanalyser.
    Osv osv.
    Til forskernes forsvar kan siges, at de har ingen særlig indsigt i psykiatri og derfor ikke kunne forventet at have sat sig ind i disse ting. Dog ville det selvfølgelig klæde dem at spørge en expert, før de går ud til pressen.
    I forbindelse med denne har de tilsyneladende også forsøgt at begå karaktermord på en af debattørerne, som jeg beskrevet andetsteds.

Skriv kommentar