Din sygdom, dit ansvar?
Foto: Lars Andersen

Din sygdom, dit ansvar? Den medicinske behandling bliver i TV-programmet 'U-Turn' ophøjet til selve symbolet på den håbløse situation, man havner i, når diabetesdiagnosen er resultatet af den dårlige livsstil. Det er bekymrende.

Hver torsdag aften har vi på DR1 de sidste måneder kunnet følge seks personer med type 2-diabetes, som kæmper en brav kamp mod overflødige kilo og fysisk inaktivitet.

Der skal trænes og løbes, kilo skal smides væk, og det er slut med rødvinsmiddagene og de søde fristelser. Deltagerne informeres om, at de med type 2-diabetes og en dårlig livsstil er ‘tikkende bomber’. De gennemgår en hård periode, fysisk såvel som psykisk, og når det hele er ved at være for meget, hænger de sedler op, hvor der står, at Chris MacDonald synes, at de gør det godt – underforstået at det gjorde de ikke før.

Til skræk og advarsel præsenteres deltagerne for andre diabetespatienter med misligholdt diabetes og deraf følgende nervebetændelse, sår med infektion, der ikke vil læges, og nu amputation. Gennem udsendelserne er det tydeligt, hvor stor en rolle skyld og skam spiller for mange af deltagerne, og udefra betragtet ser det især ud til at være en byrde for de skrøbeligste deltagere.

Dermed lægger udsendelsen sig i slipstrømmen af det stigende antal narrativer om det enkelte menneskes ansvar for egen sundhed og helbredelse.

Undervejs inviteres de seks deltagere på en strabadserende tur til Grønland – landet, hvor vi kan lære af det oprindelige folk, hvordan den traditionelle livsstil som fangere under ekstreme vilkår beskyttede mod ‘livsstilssygdommen’ type 2-diabetes.

Dette er paradoksalt, eftersom Grønland måske er det bedst dokumenterede eksempel på, at den genetiske tilpasning til de traditionelle levekår har betydet, at gener, der giver diabetes, er hyppige og forklarer op til 30 pct. af al diabetes i Grønland. Med en kost stort set uden kulhydrater og med perioder med ringe fødeindtagelse har det været en overlevelsesmæssig fordel med gener, som kan sikre et tilstrækkeligt højt blodsukker.

Det er en vigtig forklaring på, at diabetes forekommer dobbelt så hyppigt i Grønland som i Danmark. Der er altså stor sandsynlighed for, at selv de fysisk aktive fangere kunne vise sig at have diabetes, hvis de blev undersøgt for det.

Nu kunne man jo tro, at formålet med ‘U-Turn’-deltagernes prøvelser var at forlænge livet og at undgå følgesygdommene til diabetes. Men nej, den ædle hensigt er at slippe fri af medicin. Den medicinske behandling bliver ophøjet til selve symbolet på den håbløse situation, man havner i, når diabetesdiagnosen er resultatet af den dårlige livsstil.

Det er bekymrende. Der er ekstremt god dokumentation for, at glukose-, blodtryks- og lipidsænkende behandling nedsætter risikoen for diabeteskomplikationer fra nyre, øjne, nervesystem og hjertekarsystem. Det er vist, at en sådan multifaktoriel behandling af type 2-diabetes forlænger overlevelsen med otte år. Kunne man forestille sig, at en tilsvarende overlevelsesgevinst ved behandling af kræftsygdomme blev ignoreret på samme måde? Næppe!

Men mon ikke alle, der ser en udsendelse som ‘U-Turn’, fascineres af tanken om at ændre sit liv radikalt og en gang for alle gøre op med fortidens dårlige vaner.

For flere af deltagerne kickstarter projektet en udvikling, som giver vægttab, fysisk velvære, bedre søvn og mere fokus på livets prioriteter. For andre er det et grænseoverskridende pres og mange afsavn, og vi ser da også, at flere har lagt de gode vaner på hylden allerede et halvt år efter projektet. Chris fortæller adskillige gange, at den fysiske aktivitet er noget, der bare skal gøres – ikke fordi det er sjovt eller giver velvære. Men har han ret?

Effekten af kostomlægning, vægttab og motion er tidligere undersøgt i et lodtrækningsstudie af 6.000 personer med type 2-diabetes, som blev fulgt i op til 11 år, men livsstilsændringerne nedsatte ikke risikoen for at udvikle diabetes­komplikationer og havde ingen effekt på overlevelsen.

Der er ingen tvivl om, at fedme og fysisk inaktivitet er vigtige risikofaktorer for type 2-diabetes hos personer med høj, typisk familiær, risiko.

Det er særdeles veldokumenteret, at moderat fysisk aktivitet og et mindre vægttab kan forebygge diabetes hos personer med forstadier til sygdommen. Men ‘U-Turn’ bidrager til den antagelse, at sygdomme, som dårlige kostvaner og manglende fysisk aktivitet er medvirkende årsager til, kan helbredes helt ved at fjerne disse risikofaktorer.

For de fleste er det, når diabetesdiagnosen stilles, afgørende med medicinsk forebyggelse og eventuelt behandling af diabeteskomplikationer, også selvom livsstilsændringer kan normalisere blodsukkeret.

Det bliver spændende at se, om de intensive livsstilsændringer, som forskningsprojektet bag ‘U-Turn’ skal undersøge, kan gennemføres og fastholdes, og i særdeleshed bliver det interessant at se, om der er effekt på diabeteskomplikationer.

Indtil vi har langsigtede resultater af forskningsprojektet, er det imidlertid afgørende, at vi ikke stigmatiserer en sårbar patientgruppe og taler disse mennesker fra at modtage en effektiv livreddende behandling i forsøget på at overlade til det enkelte individ at løse et så vanskeligt og til dels samfundsskabt problem som type 2-diabetes.

Skriv kommentar