Hold da kæft, hvor var det et spændende kommunalvalg!

Danmarks Radio og TV2 havde åbenlyst sat sig for at levendegøre valget til byrådene – med gigantdebat i DR’s koncertsal og valgstudier spækket med flot grafik og veloplagte kommentatorer i hobetal og tv-hold foran stemmeboksene i enhver aula landet over. Dækningen var mindst lige så massiv som ved folketingsvalgene – og medierne kan meget vel have deres store lod i den høje stemmeprocent.

Godt gået — jeg mener det virkelig og ser igennem fingre med alle de finker, som ryger af panden i den oppiskede stemning, som eksempelvis de skandaløse exitpolls, som (fejlagtigt) farvede hele valgaftenen.

Men I glemte noget: Der var også valg til regionsrådene. Det var endda samme dag. Og det foregik ovre på de dér skriggule sedler, som vi alle fik udleveret nede i aulaen og proppede i kassen ved siden af den, hvor vi lagde den hvide stemmeseddel til byrådet.

Den krasse farve på stemmesedlerne var praktisk taget den eneste opmærksomhed, regionerne fik ved dette valg.

I de tre måneder op til 19. november skrev de danske, trykte medier 20 gange mere om kommunalvalget end regionsvalget. 42.419 gange optrådte ordet ‘kommunalvalg’ (eller beslægtede ord) i artiklerne, mens ‘regionsvalg’ forekom 2.082 gange.

TV-dækningen var ikke bedre. Man måtte — på regionernes vegne — græmme sig aftenen igennem.

»Og vi stiller om til København, hvor Hampepartiet har haft et flot valg og forventes at få 763 stemmer, altså markant flere end Dovne Robert med 539 stemmer, men overgået af Christianialisten, som har hentet 10 af sine 1.550 stemmer i Brønshøj.« 

Vel, det er da langt mere eksotisk end Region Hovedstadens slagsmål om lægevagten og den lidt patetiske kamp for at få en partikelkanon. Men der kunne nu godt ligge en god historie i, hvordan Sophie Hæstorp på et DF-mandat vil administrere landets største sundhedsbudget og de nye supersygehuse.

»Vi haster for fjerde gang videre til præsidentvalgkampen i Holstebro, hvor Ulla Tørnæs er ude i et uhyggeligt tæt løb med bykongen Hans Christian Østerby. Kan kendispolitikeren slå HC, som den folkekære socialdemokrat hedder i folkemunde…« 

Det kunne hun så ikke. Så langtfra, endda. Stor ståhej om et medieskabt ‘præsidentvalg’ — og ikke en lyd om slagsmålet i Region Midtjylland om ekstra penge til kræftbehandlingen og om genindførelse af behandlingsgaranti på 30 dage.

»Vi skal en tur til Kerteminde, hvor vælgerne højst overraskende i stort tal stemmer på Sonja Rasmussen, som for fire år siden blev stærkt upopulær, da hun snigløb sin egen borgmesterkandidat for selv at snuppe posten.« 

Og langt mere dramatisk end det forudsigelige valg i Region Syddanmark, hvor Carl Holst var så sikker på at generobre regionsgården, at et valg var næsten overflødigt. Men han administrerer dog 22 mia. kr., og det vil ikke være svært at udpege nogle borgernære emner, der kunne optage seerne på en valgaften. 

»Vi har en linje igennem til vor mand på rådhuset i Køge, som ser ud til at få sin første konservative borgmester efter 92 års socialdemokratisk styre.« 

Ja, og Region Sjælland får atter en borgerlig regionsformand i Jens Stenbæk, som fortrænger den svage socialdemokrat Steen Bach Nielsen. Kan det nye styre trække regionen op af den sundhedsmæssige sump og sikre flere lægelige specialer og penge til at bygge hospitaler for? Måske et lille indslag værd.

»Vi skal op til Jammerbugt Kommune, hvor skandalen i EBH Bank har overskygget alt, omend der lige nu er fokus på at spare 6,5 mio. kr. på budgettet.« 

Dette drama kan de nu godt overgå inde på den nordjyske regionsgård, hvor Ulla Astman provokerer de lokale læger ved at betale Falck for at bemande lægeklinikkerne, og hvor hendes hovedudfordrer, venstremanden Jess V. Laursen, er gået til valg på sloganet ’Jess we can — hvis vi vil’.

Så kom ikke og sig, at regionspolitik ikke kan være kulørt. Men åbenbart ikke kulørt nok til hverken TV2 eller DR, som dog på valgaftenen gav væsentlighedskriteriet — og regionsvalget — nogle timers kunstigt åndedræt i Deadline på DR2. Respekt.

De fem regionsrådsformænd har faktisk folkelig gennemslagskraft. Det ærgerlige er, at de færreste aner, at de er formænd for regionerne. Der må med andre ord probate midler til for at folkeliggøre regionerne. Man kunne begynde med at lade dem få lov til at udskrive skatter. Dernæst skal de have deres egen valgdag, hvor farligt det end kan forekomme. Og så skal tv-stationerne tvinges til at dække valget massivt.

Det er nok en lidt lovlig stærk cocktail. Men tænk over det, regionsrådsformænd. Måske bliver I nedlagt om et øjeblik.