»Danskerne er dybt provinsielle når det gælder forebyggelse«

»Danskerne er dybt provinsielle når det gælder forebyggelse« Forkølede danske projekter i kommuner og universiteter batter ikke. Hvis livsstilssygdomme skal have kamp til stregen, kræver det samarbejde på kryds af landegrænser, mener dansk læge, der vil sætte skub i en global sundhedsbevægelse.

Sved på panden, rygeforbud og sund kost burde få samme internationale opmærksomhed som CO2-kvoter og alternativ energi.

Læge Stig Pramming er idémanden bag Global Alliance for Chronic Diseases, den første organisation af sin slags, der har hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og diabetes samlet på én global skydeskive.

Stig Pramming vil sætte gang i en sundhedsbevægelse, som skal sende livsstilssygdomme på dagsorden med klimasagen som forbillede. Politikere, forskere, firmaer og almindelige folk skal samarbejde på tværs af nationale grænser.

»Vi danskere er vilde med at profilere os på klimaområdet. Alt går op i hat og briller for at komme forrest til klimakonferencen i december. Men på samme måde som global opvarmning er et globalt problem, skal vi blive enige om, at livsstilssygdomme også er det. Vi skal ikke kun tænke på miljøet, men også på de mennesker, der lever i det. Hvad for et liv vil de få?« spørger han.

Sandsynligvis et liv præget af forhøjet blodtryk, diabetes, problemer med lever og lunger og hyppige besøg på sygehusene. Udbredelsen af kroniske sygdomme bevæger sig over kloden som en epidemi og står for halvdelen af for tidlige dødsfald i verden, og tallet er stigende. Rygning, alkohol, dårlig kost og for lidt motion er de største årsager til, at sygdommene opstår.

»Hvis der er noget, der er smitsomt, så er det kroniske sygdomme. De spreder sig som død og hunde ved hjælp af globalisering, kommunikation og marketing,« siger han. »Derfor er vi nødt til at handle og afprøve ting, selv om vi ikke har evidens for dem. Vi har relativt kort tid til at komme på banen.«

Danmark ramt af provinsiel mentalitet
Seks store offentlige skattefinansierede forskningsfonde i USA, Storbritannien, Indien, Australien, Kina og Canada udgør medlemmerne i alliancen. Stig Pramming har drevet oprettelsen af fonden og koordineringen mellem parterne.

Men hjemme i de danske folde har opbakningen til en global indsats været begrænset. Da alliancen blev lanceret 14. juni i år, vakte det ingen opmærksomhed hos danske fonde, politikere eller medier. Mens Financial Times, Science, Lancet og andre udenlandske medier bragte nyheden om alliancen, var der stille på den danske mediefront. Kun en enkelt note poppede op.

Danmark er ikke medlem af Global Alliance for Chronic Diseases, men Stig Pramming håber på en ændring i den danske mentalitet, som han mener er dybt provinsiel.

Danske forskere og politikere har forpuppet sig på deres kontorer og ser livsstilssygdomme som et nationalt eller ligefrem kommunalt problem, der kun skal løses ved at investere i danske undersøgelser.

»I Danmark placeres millioner af kroner til dansk forskning på universiteter og til små forkølede projekter i danske kommuner. Men det er ikke nødvendigt, at alting bliver opfundet eller genopfundet i Danmark. Man kan udmærket bruge en masse evidens fra udenlandske undersøgelser, som bare skal skæres lidt til, så passer det fint til danske forhold. Vi har afprøvet et britisk program til at hjælpe overvægtige børn og deres familier her i Danmark, og det virker fremragende. Men det er lidt af en dansk folkesygdom, at hvis vi ikke har opfundet det her, så vil vi ikke bruge det. Man bliver inden for murene,« siger han.

Han er skuffet over, at Danmark ikke træder frem og profilerer sig på sundhedsområdet.

»Vi har et ansvar for at løse det her problem. Og da vi har en masse dygtige folk, kan vi byde ind med gode forslag fra vores del af verden. Men hvis det ikke angår Danmark direkte, så investerer vi ikke. Det er virkelig ærgerligt, for vi kunne også selv lære af det og få udvidet vores horisont.«

Fedme og diabetes støjer ikke
En ting, der ifølge Stig Pramming kan gøre det endnu sværere at overtale danske fonde og forskere til at involvere sig i alliancen, er, at den i første omgang har valgt at hjælpe lav- og middelindkomstlande.

»Al ulandshjælp i Danmark er jo parkeret hos Danida, og interessen er ikke stor. Men i USA og Storbritannien har sundhedsfondene valgt at fokusere på international sundhed sammen med udviklingshjælp i erkendelse af den klare sammenhæng,« siger han.

Alliancen donerer penge til forskningsprojekter, der skal afdække, hvordan mennesker kan slippe ud af den onde cirkel præget af diabetes og hjerte-karsygdomme ved at få mere sved på panden og undgå rygning og dårlig mad. For i ulande er livsstilssygdomme også den store dræber.

»Fedme og diabetes støjer ikke i medierne, for der dukker ingen grimme billeder op på skærmen. Men det gør det ikke mindre vigtigt. Hvorfor dør dobbelt så mange yngre kvinder af hjerte-kar-sygdomme end af aids, uden at vi gør noget ved det?« spørger han.

80 procent af dødsfaldene forårsaget af livsstilssygdomme sker i lav- og middelindkomstlande. Her debuterer befolkningen med diabetes og hjerte-kar-sygdomme i 35-40-års alderen, mens vi i den vestlige verden først mærker til dem 10-15 år senere i livet.

»De bliver syge i en alder, hvor de er aktive på arbejdsmarkedet, forventes at være produktive og kan øge den økonomiske udvikling. I stedet koster de dyrt i sundhedsudgifter. Vi i den vestlige verden er dybt afhængige af, at disse store dele af verden udvikler sig, så vi kan handle med dem, og derfor skal vi hjælpe dem med at forbedre deres levestandard,« siger han.

Brug for industrien
Fødevare- og tobaksindustrien får skylden for at bidrage til fedmeepidemi og øge hyppigheden af lungekræft overalt i verden. Men ifølge Stig Pramming kan man ikke altid forbyde sig til bedre livsstil i samfundet.

Tobak er en undtagelse og skal tvinges af markedet, da det er et giftstof, som er afhængighedsskabende. Men hvad angår fødevarer, så har landene brug for de store firmaer og deres effektive marketing.

»Hvis vi beskatter og laver regler for reklamer for alle usunde varer, vil det ikke løse problemerne men kun have en begrænset effekt. Vi kan ikke bare lægge skylden over på McDonald’s og Coca-Cola. De store firmaer skal vindes for sundere livsførelse og gradvis finde en rolle, hvor de tjener penge på sundere produkter i fremtiden. Det gøres bedst ved at samarbejde og er mere konstruktivt end at pege fingre ad dem, der også er med til at skabe job,« siger han.

Livsstilssygdomme breder sig som en epidemi

  • Hjerte-kar- sygdomme, kroniske luftvejssygdomme, bestemte livsstilsrelaterede kræfttyper og type 2 diabetes dræber 35 mio. mennesker om året og vil dræbe 388 mio. mennesker de næste 10 år, hvis udviklingen fortsætter som i dag.
  • De står for 40 pct. af for tidlige dødsfald, og 80 pct. af dem vil ske i lav- og middelindkomstlande.
  • Der dør dobbelt så mange mennesker af livsstilssygdomme, som der dør af infektionssygdommene aids, tuberkulose, malaria og i forbindelse med graviditet, fødsel og underernæring.
  • 80 procent af dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdomme, hjertestop og diabetes kan forhindres med ændring i livsstil og medicinering.
  • Kilde: WHO

Global Alliance for Chronical Diseases

  • Global Alliance for Chronical Diseases er et resultat af fem års arbejde, udført af en organisation ved navn Oxford Health Alliance, OxHA. I 2003 tog Stig Pramming orlov fra sit job som direktør hos Novo Nordisk og rejste til London for at starte et globalt netværk. Med sig havde han et bundt penge fra sin gamle arbejdsplads, Novo Nordisk, og en samarbejdsaftale med Oxford Universitet.
  • OxHA-sekretariatets fem ansatte samlede forskere, fødevarevirksomheder, medicinalvirksomheder, patientforeninger, sygdomsforeninger og organisationer som WHO og Verdensbanken. Målet var at definere, hvad betegnelsen kronisk sygdomme dækker over, og hvad der kan gøres ved dem.
  • I 2007 landede et af de konkrete resultater i en artikel i Nature. Artiklen, ’Grand challenges in chronic non-communicable diseases’, samler eksperters og almindelige menneskers definition af de væsentligste hindringer for at gøre fremskridt på området forebyggelse af kroniske sygdomme.
  • Med en Nature-artikel i hånden spurgte OxHa verdens tunge sundhedsforskningsfonde, om de ville involvere sig i et internationalt samarbejde. Seks sagde ja, og de udgør i dag The Global Alliance for Chronic Disease. Medlemmerne er de store offentlige skattefinansierede forskningsfonde i USA, UK, Indien, Australien, Kina og Canada, som har skrevet under på, at de vil sætte penge af til at afdække, hvordan man i praksis hjælper befolkningsgrupper med at undgå kroniske sygdomme ved at ændre livsstil.
  • OxHa forsøger via dialog med fødevarefirmaer som PepsiCo at påvirke industrien til at sælge sundere produkter, fremme sundere kost og mere motion på arbejdspladser.

Skriv kommentar