Regionerne: Danmark skal have et speciale i akutmedicin
»Presset på akutmodtagelserne er massivt, og bl.a. derfor er der behov for et speciale i akutmedicin,« siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Regionerne: Danmark skal have et speciale i akutmedicin Hospitalerne har brug for et akutmedicinsk speciale til at kunne give akutte patienter den bedst mulige behandling. Det mener Danske Regioner, der nu stærkt opfordrer de eksisterende specialer til at droppe modstanden.

Danmark bør have et speciale i akutmedicin. Det mener Danske Regioner, der i en pressemeddelelse her til morgen opfordrer de øvrige specialer til at lægge stridsøkserne fra sig og hjælpe til med at få stablet et sådant speciale på benene.

»De seneste år er debatten om et akutmedicinsk speciale blusset op igen og igen, og hver gang er et klart ja eller nej til et egentligt speciale blevet udskudt. Det er uholdbart,« siger regionsformand Bent Hansen, der godt ved, at specialerne er bange for at miste indflydelse.

»Vi skal selvfølgelig forsøge at balancere alle hensynene, men til syvende og sidst trumfer ét hensyn de andre: Hvordan sikrer vi den bedste indsats over for patienterne på akutmodtagelserne? Det gør vi med et akutmedicinsk speciale,« siger han.

Den klare udmelding fra Danske Regioner kommer kun en uge efter, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har lagt sidste hånd på en rapport, der skulle kaste lys over, om der er fagligt belæg for at etablere et akutmedicinsk speciale. Konklusionen på arbejdet var, at arbejdsgruppen ikke kunne nå til enighed, bl.a. fordi Region Syddanmark var skeptisk over for etableringen af et sådant speciale. På arbejdsgruppens afsluttende møde pointerede Region Syddanmark dog, at den ikke ville stå i vejen for de øvrige regioners ønske, selv om den selv havde fundet en struktur for sine akutmodtagelser, der ikke kræver akutlæger. Region Syddanmarks udmelding har gjort, at Danske Regioner nu kan komme med en tydelig udmelding: At regionerne kæmper om at få et akutmedicinsk speciale i samlet flok.

Den tilbageværende modstand mod et akutmedicinsk speciale kommer – som Bent Hansen antyder – fra de specialer, som skal afgive noget af den faglighed, som et eventuelt akutmedicinsk speciale skal overtage.

Sammen med en indstilling fra Sundhedsstyrelsen sender arbejdsgruppen nu sin rapport til det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i juni, der udarbejder et forslag til, hvordan en uddannelse i akutmedicin kunne se ud. På denne baggrund træffer Sundhedsstyrelsen en endelig beslutning om, hvorvidt den skal indstille etableringen af et speciale i akutmedicin til Sundheds- og Ældreministeriet.

Om Danmark skal have et akutmedicinsk speciale eller ej afgøres altså i sidste ende af ministeriet.

Kommentarer

  1. I stedet for endnu et nyt speciale kunne man genindføre det internmedicinske speciale. Som det er nu har man i stedet uddannet en mængde enøjede grenspecialister.

  2. For mig er det altså stadig en gåde, hvorfor det politiske system tror man kan løse en organisatorisk udfordring ved at indføre et nyt speciale. Diskussionen om et akutspeciale har stået på i mange år – og hvis vi det skulle ende med at vi får det nye speciale kan vi skyde gang i diskussionerne om kompetence
    afgivelse og uddannelseskapacitet. Det skal nok blive “muntert”/uskønt – og yderligere hæmme udviklingen af de Fælles Akutmodtagelser.
    Næst politiske beslutning bliver vel så at man i Danske Regioner også vil bestemme, hvilke kompetencer der skal tillægges akutlægen og dermed tvangsfjernes fra de etablerede specialer – der er godt nok blevet sovet i timen rundt omkring i den danske lægestand!

  3. Er artiklen redigeret? I første omgang stod der specifikt, at det var specialer som anæstesiologi og kirurgi, der skulle afgive faglighed til et akutmedicinsk speciale. Uden at der i øvrigt fra noget hold, heller ikke Bent Hansen, har været et reelt fagligt argument for, at netop de mest kritisk syge patienter og akutte procedurer og visitation til operation er akutmedicinske kernekompetencer.

  4. Artiklen er redigeret: Før stod der to eksempler på specialer, der rummede modstandere af /leverede modstand til et akutmedicinsk speciale. Jeg har taget de to eksempler ud, da der er andre specialer, som også rummer modstandere. Man kan altid diskutere, hvilke specialer, der huser flest modstandere, og det er ikke en diskussion, der hører hjemme i denne artikel.

    1. At modstand kun bunder i afgivelse af faglighed og opgaver og ikke i et ønske om at bevare høj faglighed fx i allerede eksisterende akutkæder er en noget entydig udlægning. Afgivelse af faglighed bør være baseret på faglige argumenter.

      DASAIM, anæstesiolgerne og intensivisterne, vil gerne samarbejde med DASEM og øvrige interessenter og har meldt dette ud i flere sammenhænge. Men naturligvis vil man ikke slække på fagligheden i forhold til anæstesiologiske kernekompetencer, som fx den kritisk syge patienten og det præhospitale område.

      Den side af debatten levnes desværre ikke nær så meget spalteplads, som de højlydte fortaler for et nyt special.

Skriv kommentar