Bedre kræftbehandling med tidlig PET-scanning

Bedre kræftbehandling med tidlig PET-scanning PET-scanninger kan give hurtigere diagnosticering og dermed en mere effektiv opsporing og behandling af kræftsygdomme, mener professor og forskningsleder.

Nuklearmedicin har taget kvantespring, siden man begyndte at bruge radioaktive stoffer medicinsk tilbage i 50’erne. Udviklingen af sporstoffer, der kan lokalisere og binde sig til kræftceller, giver en større sikkerhed for at afsløre kræft end andre teknikker.

Men PET-scanninger er ikke førstevalg ved mistanke om kræft.

Den normale procedure er klinisk undersøgelse, blodprøver, røntgenundersøgelse eller en CT-scanning.

Forløbet med besøg hos praktiserende læge til blodprøvetagninger og henvisning til CT-scanning kan ofte vare måneder, mens en PET-scanning hurtigt vil kunne afsløre alvorlig sygdom. Det har flere projekter på Odense Universitetshospital og andre større hospitaler vist, men PET-scanninger bruges ofte først sent i et udredningsforløb for at undersøge, om der er kræft, og om den har spredt sig.

»Man kan med meget større sikkerhed end med andre teknikker lokalisere kræft hvor som helst i kroppen med en enkelt scanning. Vores vision er, at mange flere patienter i fremtiden får lavet en PET-scanning ved den første mistanke om kræft,« siger Poul Flemming Høilund-Carlsen, professor og forskningsleder på Nuklearmedicinsk Afdeling på OUH.

PET bruges oftere

Afdelingen på OUH har lavet flere projekter om brugen af PET-scanninger i forbindelse med diagnosticering af kræft. Blandt andet projekt MIO – Molecular Imaging Odense. Projektet foregår i samarbejde med andre afdelinger på OUH og Syddansk Universitet.

Eksempel på PET-scanning hos en patient med prostatakræft. Der er uregelmæssigt øget optagelse i prostata og indvækst i bækkenknoglen. Desuden påvises regionale lymfeknudemetastaser (stiplede pile) og to metastaser i højre overarmsknogle (ubrudte pile); begge dele eller i hvert fald sidstnævnte vil oftest blive overset, hvis der ikke foretages PET-scanning. Optagelsen i lever, nyrer og pancreas er normal med det anvendte sporstof.
Eksempel på PET-scanning hos en patient med prostatakræft. Der er uregelmæssigt øget optagelse i prostata og indvækst i bækkenknoglen. Desuden påvises regionale lymfeknudemetastaser (stiplede pile) og to metastaser i højre overarmsknogle (ubrudte pile); begge dele eller i hvert fald sidstnævnte vil oftest blive overset, hvis der ikke foretages PET-scanning. Optagelsen i lever, nyrer og pancreas er normal med det anvendte sporstof.

Målet er at kunne tilbyde tidligere diagnostik af bryst-, lunge- og prostatakræft med PET/CT-scanninger og PET/MR-undersøgelser og følge behandlingerne så tidligt som muligt, for at se om de virker. Med MIO-projektet vil man udvikle nye sporstoffer, der kan hjælpe med at give en mere sikker diagnostik og en bedre vurdering af prognosen ved nogle af de mest aggressive kræftformer.

Et af fremtidsscenarierne er, at sporstofferne med tiden kan medbringe medbringe et radioaktivt stof, der dræber kræftceller

»Projekt MIO er kun et af flere projekter fra vores afdeling om kræft. Vi er sammen med Rigshospitalets tilsvarende afdeling blevet en af de største på området, især fordi PET-undersøgelser ved kræft er blevet meget almindelige og meget værdsat af patienter og ikke mindst de behandlende læger. Den vigtigste årsag er, at ved mange kræftformer, herunder lungekræft, vil tidlig brug af PET uden tvivl medføre mere sikker diagnostik og færre trin i udredningen. Noget som vil resultere i bedre behandling, kortere forløb og alt andet lige antageligt også, at patienterne lever længere og bedre,« siger Poul Flemming Høilund-Carlsen og forklarer:

»Dette til trods for, at PET, indtil videre, er en relativt dyr undersøgelse, og at den – som alle andre – medfører et antal falske positive og falske negative resultater, som bevirker yderligere undersøgelser og behandling. Men PET medfører oftest færre falske positive resultater og dette sammenholdt med, at PET er meget mere følsom end anden billeddiagnostik og, derfor ser kræften og dens spredning, som man ikke undersøge for på samme måde med andre teknikker, meget tidligere, har stor betydning for valg og effekt af behandling.«

Han peger på, at et en PET-scanning vil afsløre, om en kræftsygdom har spredt sig, og patienten derfor ikke bør opereres.

Omvendt vil tidlig påvisning, gerne før kræften har nået at sprede sig, betyde, at man hurtigere kommer i gang med at behandle, så chancen for at kurere eller mindske kræften er større.

»Man kan med teknikken meget tidligere end på anden måde afgøre om dyr og – ofte ubehagelig – kemoterapi er virksom eller ej, så man meget tidligere end ellers ved hjælp af PET kan tage konsekvensen og ændre behandlingen til noget mere effektivt eller mere tåleligt,« siger Poul Flemming Høilund-Carlsen.

Kapaciteten skal øges

På Nuklearmedicinsk afdeling på OUH foretager man dagligt 50 PET-scanninger, men selvom undersøgelsen er forholdsvis dyr og koster 9.000 kr. pr. scanning, så mener Poul Flemming Høilund-Carlsen, at metodens effektivitet og evne til at afsløre kræft og endda kategorisere kræftformer i ikke aggressive og mindre aggressive typer, er vejen frem for at undgå de ofte lange udredningsforløb, som patienterne går igennem.

»Det vil give meget god mening at bruge PET først eller meget tidligt ved langt de fleste kræftformer. Men man skal tænke sig godt om, for kapaciteten er fortsat begrænset, selv om antal udførte PET undersøgelser forståeligt er voldsomt stigende. Det er også værd at nævne, at PET har tilsvarende kvaliteter ved en lang række andre sygdomme. F.eks. kan man med PET påvise tidlig åreforkalkning år eller årtier, før det er muligt med andre teknikker, og man kan se betændelse rundt omkring i kroppen, hvor man ellers ikke kan påvise noget, eller hvor man slet ikke tror, der findes betændelse,« siger Poul Flemming Høilund-Carlsen.

Kommentarer

  1. Det er da nyheder, at almindelig CT ikke kan bruges til at evaluere lymfeknuder i bækkenet.
    Det er vist som med så meget andet: hvis bare vi vil bruge en masse ressourcer, kan vi altid gøre det lidt bedre for en given patientgruppe. Man kunne også overveje at bruge diffusionsvægtet MR til en helkropsscanning – den koster så under en fjerdedel af en PET-CT.
    Sådanne skridt skal altid forudgås af en omhyggelig MTV-vurdering, for at se hvordan det går, når en ny metode møder den kliniske virkelighed.

Skriv kommentar