Ældre behandlet for tilbagefald af lymfom kommer hurtigere tilbage i job

Ældre behandlet for tilbagefald af lymfom kommer hurtigere tilbage i job Patienter over 55, der har fået behandlet recidiv af lymfom med intensiv kemo og egne stamceller, kommer hurtigere tilbage i job. Det viser nyt dansk registerstudie.

SAN DIEGO (Dagens Medicin) – Patienter, der på grund af tilbagefald af lymfom får tilbageført egne stamceller efter intensiv kemoterapi, kommer meget hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de er over 55 år gamle.

Det viser et nyt dansk registerstudie, der er gennemført af læge og ph.d.studerende Bente Arboe fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet. Hun har netop fremlagt sine resultater til en ‘oral præsentation’ på hæmatologikongressen ASH.

»Af alle de mange variable, vi havde med, var alderen en markant faktor. De ældre over 55 år kom hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet end de yngre,« siger Bente Arboe, der dog ud fra tallene ikke kan sige noget entydigt om, hvorfor det hænger sådan sammen.

»Men det, vi forestiller os, er, at man har en mere fast tilknytning til sin arbejdsplads, så man har mere indflydelse på, hvad man laver og mere fleksible arbejdstider,” siger hun. og uddyber, at de ældre, ud over at have en klar identitet i jobbet, måske heller ikke længere har helt så travlt på hjemmefronten, da børnene er ved at være voksne.

»Dem, der er yngre, bruger formentligt meget af deres energi på også at få familielivet til at fungere. Det giver dem færre ressourcer til at komme tilbage på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Bente Arboe er nået frem til sit resultat ved at dykke ned i Danmarks Statistiks registre, der bl.a. giver et overblik over alle danskernes offentlige ydelser på ugentlig basis igennem hele livet. Her har hun fundet de patienter, der var sygemeldt på det tidspunkt, hvor kræftbehandlingen satte ind og efterfølgende kortlagt hvor lang tid, der gik, før de vendte tilbage på arbejdsmarkedet. Da registrene ikke eksplicit skriver, hvornår det sker, har hun defineret, at det er sket, når man i en sammenhængende periode på minimum fire uger ikke har modtaget nogen ydelser.

»Dem, der var sygemeldt, før de overhovedet gik i gang med behandlingen, kom dårligere tilbage på arbejdsmarkedet,« siger hun og nævner, at halvdelen af patienterne var tilbage, da der var gået 420 dage efter endt behandling. Bente Arboe håber, at hendes resultater vil være en øjenåbner for den del af sundhedsvæsenet, der tilrettelægger patienternes rehabilitering.

»Mit studie indikerer, at flere kræftramte måske vil kunne komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet til gavn for sig selv og samfundet, hvis man kunne hjælpe patienterne til at bevare kontakten til deres job før, under og efter behandling,« siger hun og opfordrer bl.a. kommunerne til, at de via socialrådgivere og sagsbehandlere sikrer sig, at patienten har en arbejdsmarkedstilknytning allerede før den hårde behandling begynder.

Den specifikke behandling, Bente Arboe har set på, går ud på først at tappe en portion stamceller fra blodet. Herefter får patienten en kemobehandling så intensiv, at kræftcellerne dør og knoglemarven bliver ødelagt. Hvis patienten ikke fik tilbageført de tappede stamceller, ville behandlingen være for hård for patienten, der på grund af sit totalt kollapsede immunforsvar ville risikere at dø af en simpel infektion.

Overlevelsen er selvfølgelig vigtig for, om en behandling er succesfuld, men det er livskvaliteten også – her bruger hun patienternes tilbagevenden til arbejdsmarkedet som et surrogatmål.

»Som kommende hæmatolog vil jeg ikke kun vide, om patienten overlever. Jeg går også rigtig meget op i, om patienten har det godt. Selv om det at få tilbagefald af så alvorlig en kræftsygdom i sig selv er en rigtig dårlig oplevelse, sætter jeg alt ind for at gøre forløbet til en positiv oplevelse,« siger Bente Arboe.

Skriv kommentar