Aarhusianske »værktøjsgrise« skal give ny viden om lungekræft Institut for Klinisk Medicin i Aarhus har lige nu seks transgene grise gående, der takket være CRISPR-teknologien hurtigt og billigt kan forvandles til sygdomsmodeller for de fleste kræfttyper.

I en stald i Foulum går seks små grise rundt. De ligner alle mulige andre minigrise, men de er noget helt specielt. De er nemlig det første kuld klonede grise, der – så at sige – har en indbygget gen-saks i kroppen.

De seks grise har fået klonet proteinet Cas9 ind i deres DNA, som gør den meget omtalte CRISPR-metode mulig.

Og fordi grisene er født med Cas9, kan Martin Berthelsen, der er ph.d.-studerende og hovedansvarlig for grisene, inducere en hvilken som helst sygdom i grisene alene ved at sprøjte dem med et virus, der indeholder såkaldte guide-RNA’er for de mutationer, han ønsker, at grisene skal have.

Guide-RNA’erne i virus aktiverer Cas9-proteinet og fortæller, hvor i grisens genom, der skal klippes, og mutationen bliver lavet.

Målet med Martin Berthelsens ph.d. er at udvikle en lungekræftmodel i grisene, og derfor indsætter han de tre genmutationer, der hos mennesker oftest er ansvarlige for at udvikle lungekræft.

Langt billigere model

Hidtil har det at bruge grise som kræftmodeller ellers været vældig besværligt, fordi hver enkelt gris skulle klones, og man kun kunne ændre på ét gen ad gangen. Men med de seks små grise i Foulum kan det blive både hurtigere og billigere.

cas9-pig
Én af de seks aarhusianske grise, der er udstyret med Cas9-proteinet, der har gjort CRISPR-teknologien mulig.

»Vi har lavet en værktøjsgris, for nu at sige det lidt populært, og vi tror, at det kan give os nogle meget stærke sygdomsmodeller, som virkelig kan fremme forskningen i fremtiden,« fortæller Martin Thomsen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og ph.d.-vejleder for Martin Berthelsen.

En gris ligner et menneske langt mere end en mus på vigtige parametre som fysiologi, metabolisme og immunforsvar, og derfor er der god grund til at fokusere på udviklingen af stærke grisemodeller.

»Med vores grise er visionen, at man bare skal udvikle sin virus og inficere grisen, og så har man sin sygdomsmodel,« siger Martin Berthelsen.

Skal matches mod musemodel og menneskevæv

Idéen til grisene i Foulum er en tilsvarende musemodel, der blev udviklet i 2013.

Som en del af arbejdet i Martin Berthelsens ph.d. vil de to forskere sammenligne udviklingen af lungekræft i både en Cas9-modificeret mus, en af deres grise og i humant væv. På den måde kan man få et klart blik for, hvor de forskellige modeller har deres styrker og svagheder.

»Der er slet ingen tvivl om, at musene har mange fordele, fordi de er nemme at arbejde med og billige, men grisene ligner mennesker langt mere. Så vi skal også prøve at finde ud af, hvor det giver mest mening at bruge de dyrere grise,« siger Martin Thomsen, og tilføjer at prisen på en af de aarhusianske grise bliver i omegnen af 10.000 kroner, mens en klassisk klonet gris let kan koste 200.000 kroner.

Aarhus-forskerne er de første, der begiver sig ud i at lave en gris med Cas9-genet, og derfor kan de ikke sige med sikkerhed, om det vil virke.

Men hvis det lykkes dem at inducere lungekræft i de tre grise fra stalden i Foulum, er modellen godkendt. Hvor længe det vil tage, ved de dog ikke, for det kan tage alt fra 3-12 måneder for grisene at udvikle den ønskede lungekræft.

»Optimalt set udvikler hver af de tre grise tre til 10 tumorer, som vi kan lade udvikle sig og følge tæt. Nogle vil være store, og nogle vil være små, og så kan vi gå ind og se, hvilke af genmutationerne, der er udtrykt hvor, og på den måde se helt specifikt, hvilke genetiske samspil, der præger udviklingen,« forklarer Martin Thomsen.

Et open access-værktøj

De resterende tre grise skal bruges til avl. Næste kuld af Cas9-griseunger kommer til verden i løbet af et halvt års tid, og forskerne håber, at læger og andre forskere vil bruge dem til at teste deres hypoteser.

»Vi har med vilje ikke søgt patent på det her, for vi vil gerne have, at det skal gavne forskningen så meget som muligt og være tilgængeligt for så mange som muligt,« siger Martin Thomsen.

Skriv kommentar